Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

394 Kilder, Floder og Soer. Missouri, Columbia, Tequendama i Nærheden as St. Fö de Bo- gota og San Fraucescofloden i Brasilien udmærke sig ligeledes ved meer eller miudre betydelige Katarakter, der naturlig sætte en uover- stigelig Græudse for deres Seilbarhed. Det berømteste og meest storartede Vaudfald i hele Verden er dog utvivlsomt Ni ag arafaldene, der dannes as Aflodet fra Erie til Ontariosoen. Den Hoisiette, paa hvilkeit Eriessen ligger, er 330 Fod hoiere end Outariosoens Nivean, og Overgailgen fra den ene af dem til den anden er navnlig i Nærheden af Byen Quceus- towil overordentlig brat og pludselig. Det er demie Eieudomme- lighed ved Terrainforholdene, der bevirker, at Niagarafloden efter paa eil Strækning af eil Fjerdiugvei at være faldet 50 Fod plud- selig styrter sig 160 Fod lodret ned over en steil Væg. Figur 59 viser os et Prospekt af den storartede Ratnrscene. En lille D, der kaldes Gedeoen, deler Faldet i tvende Partier, et større hestesko- formigt paa den canadiske Side af omtrent 1700 Fods Brede og et mindre, det amerikanske, der er henved 600 Fod bredt. Den snevre Kloft nedenfor Faldet har kun en Brede af 800 Fod og en Dybde af 200 Fod, men paa en Strækning af 1', Miil herfra falder Flodett eildnn 100 Fod og træder derpaa ved Qneeilstowtt ud i det aalme Landskab, der kuil ligger meget lidet over Outario- soens Niveail. En Bro fra den ene af Flodbredderne forer over til den skovklædte Gedeo, hvor der er anlagt Spadseregange og hvor man ved Hjælp af en i Klippen udhugget Trappe kau stige lige ned til Foden af Faldet. Paa et Sted, hvor det nedstyrtende Vand har uudermiueret deu stelle Væg, kan man endog ad glatte og slibrige Trappetrin trænge ind i en Grotte bagved det mæg- tige Fald og derfra betragte Vandstrommen, der er 20 til 25 Fod i Gjeuuemsnit og seer ud som en lodret Muur as groutfarvet Krystal. De hyppigt stedfiudeude Nedstyrtuiuger as Klippemasseu gjore det imidlertid farligt at stige ued i deu omtalte Grotte, der har faaet Navn af „Viudgrotten," fordr der i samme altid hersker et livligt Lufttræk, og euhver Neisende, der vover sig ned i deu fugtige Hule, erholder derfor et trykt Ccrtificat af Forereu som Beviis for virkelig at have været der.