Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 403 egne, de gjennemstromme, have vi allerede talt i det Foregaaende (S. 205). Under Flodernes Lob i de hoiereliggende Egne, løsriver og bortforer den stærke Strom bestandig flere eller færre Partikler af det Jord- eller Steeulag, over hvilket dens Vei gaaer, for senere igjen at afleire dem, hvor Flodens Lob bliver roligere. Paa denne Maade udfyldes efterhaanden de Indsoer, som gjennemstrommes af Floder, af Steen, Gruus, Sand og Dynd, ligesom ogsaa selve Flodbnnden forhoies og der ved Udmundingen i Havet danner sig Grunde, Sandbanker og Deltaer. Rhinen er uklar, naar den strømmer ind i Bodensoen, men temmelig klar, naar den atter træder ud; det Sand og Dynd, den forte med sig til Soen, er altsaa blevet i denne og vil efterhaanden udfylde den. Dens Bi- floder tilsore den imidlertid efterhaanden paany saamange jordagtige Dele, at den allerede længe, forinden den naaer Havet, igjen er betydelig plumret og rig paa opstemmede Stoffer. Ved Udmundingen i Havet, hvor den daglige Tidevands- stigning blandt andet ogsaa bidrager væsentligt til at sagtne Løbet, bundfældes Gruset, Sandet og Dyndet, som Flodvandet forer med sig, og foranlediger derved Dannelsen af Sandbanker og Der, der paa Grnnd as deres Beliggenhed dele Floden i tvende Arme og efterhaanden som de voxe ved nye Afsætninger af Dynd og Jord eller Alluvialmasser, som de med et fælleds Navn kaldes, af sig selv antage Formen af et græsk I) (^), hvis Spids da naturligt vender lige imod Strømmens Retning, det vil altsaa sige ind imod Land. Paa denne Maade opstaae de saakaldte Deltadannelser, der forekomme ved saamange af Jordklodens storre Floder, men intetsteds ere mere berømte end ved Nilens Munding. Nildalens Niveau stiger bestandig Aar for Aar ved Flodens Oversvømmelser, og Forhøjelsen ndgjor omtrent tre Tommer i et Aarhnndrede, hvad man har kunnet overbevise sig om paa de gamle Monumenter, der efterhaanden begraves mere og mere. De af Horner ved Rham- ses's Pyramide foretagne Boringer have viist, at Nildyndet naaer ned i en Dybde af 27 Fod under Monumentets Grundvold, der selv for Tiden ligger 9 Fod under Dalens nuværende Niveau. Heraf synes det altsaa at fremgaae, at Nilens Oversvømmelser ere Z6*