Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
403
egne, de gjennemstromme, have vi allerede talt i det Foregaaende
(S. 205).
Under Flodernes Lob i de hoiereliggende Egne, løsriver og
bortforer den stærke Strom bestandig flere eller færre Partikler af
det Jord- eller Steeulag, over hvilket dens Vei gaaer, for senere
igjen at afleire dem, hvor Flodens Lob bliver roligere. Paa denne
Maade udfyldes efterhaanden de Indsoer, som gjennemstrommes af
Floder, af Steen, Gruus, Sand og Dynd, ligesom ogsaa selve
Flodbnnden forhoies og der ved Udmundingen i Havet danner sig
Grunde, Sandbanker og Deltaer. Rhinen er uklar, naar den
strømmer ind i Bodensoen, men temmelig klar, naar den atter
træder ud; det Sand og Dynd, den forte med sig til Soen, er
altsaa blevet i denne og vil efterhaanden udfylde den. Dens Bi-
floder tilsore den imidlertid efterhaanden paany saamange jordagtige
Dele, at den allerede længe, forinden den naaer Havet, igjen er
betydelig plumret og rig paa opstemmede Stoffer.
Ved Udmundingen i Havet, hvor den daglige Tidevands-
stigning blandt andet ogsaa bidrager væsentligt til at sagtne Løbet,
bundfældes Gruset, Sandet og Dyndet, som Flodvandet forer med
sig, og foranlediger derved Dannelsen af Sandbanker og Der, der
paa Grnnd as deres Beliggenhed dele Floden i tvende Arme og
efterhaanden som de voxe ved nye Afsætninger af Dynd og Jord
eller Alluvialmasser, som de med et fælleds Navn kaldes, af sig
selv antage Formen af et græsk I) (^), hvis Spids da naturligt
vender lige imod Strømmens Retning, det vil altsaa sige ind imod
Land. Paa denne Maade opstaae de saakaldte Deltadannelser,
der forekomme ved saamange af Jordklodens storre Floder, men
intetsteds ere mere berømte end ved Nilens Munding. Nildalens
Niveau stiger bestandig Aar for Aar ved Flodens Oversvømmelser,
og Forhøjelsen ndgjor omtrent tre Tommer i et Aarhnndrede, hvad
man har kunnet overbevise sig om paa de gamle Monumenter, der
efterhaanden begraves mere og mere. De af Horner ved Rham-
ses's Pyramide foretagne Boringer have viist, at Nildyndet naaer
ned i en Dybde af 27 Fod under Monumentets Grundvold, der
selv for Tiden ligger 9 Fod under Dalens nuværende Niveau.
Heraf synes det altsaa at fremgaae, at Nilens Oversvømmelser ere
Z6*