Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 411 strømmer ned fra Jndsiden af de mellemeuropæiske Bjerge og fra den udvendige Side af Alperne, de dinarifle Bjerge og Balkan- kjæden. Donau, hvis Flodgebeet omtrent udgjor 15000 Kvadrat- milt, er næsten stilbar lige til Ulm og falder efter i Nærheden af Orsowa at være trængt igjennem det berømte Pas „Jernporten" gjennem flere stærkt grundede Mundinger ud i det sorte Hav. Rhone lober i Schweiz i vestlig Retning men boier sig snart efter at være kommen ind i Frankrig imod Syd og udmunder tilsidst med flere Arme i Middelhavet. Til Dstersoen strømme foruden Oder, Weichsel og Dyna af betydeligere Floder tillige Niemen og Pregel, medens Elben, Weser, Ems, Rhinen, Maas og Schelde falde i Nordsoen, Seine og Somme i Kanalen og Loire samt Garonne i den biscayiske Bugt. Paa den pyrenæiske Halvo tage Floderne fortrinsviis Beten mod Vest, i hvilken Retning Duero, Tajo, Guadiana og Guadal- quivir soge ud til Atlanterhavet, medens kun een eneste nemlig Ebro lober til Middelhavet. Bjergenes Nærhed ved Havet ere Skyld i, at der til Marmorahavet, Archipelagns, det jonrste, adri- atiske og tostanste Hav ikke strømmer mere end een Flod af nogen betydeligere Størrelse, nemlig Po, medens de øvrige (Maritsa, Tiber, Arno foruden flere mindre) alle ere under 50 Mile i Længde. Skandinavien har saavel Paa Grund af sin langstrakte Halvo- forrn som formedelst sine paa Vest og Nordsiden tæt ud til Havet gaaende Fjelde kun smaa og lidet stilbare Vandlob, men deres Antal er desto større og den Vandmasse, de alle tilsammen ud- tomme, ikke saa ganske ubetydelig. Floderne paa de britiske L)er ere ligeledes kun af ringe Længde men udmærke sig derimod ved deres Dybde og Seilbarhed. Asien er rig paa store og betydningsfulde Floder, der deels lobe til de forskjellige Have, der omgive denne Verdensdeel, deels udtomme sig i dens store Indsoer. Til Jishavet stromme de mægtige Floder Ob, Jeuisei og Lena, der alle tre komme fra Altai- bjergene, men trods deres Dybde og ringe Fald dog kun have lideu Betydning som Veie for Handel og Samfærdsel, da saavel de selv som det Hav, de udmnnde i, den største Deel af Aaret ere bedækkede med nhyre Jismasser.