Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet.
De tvende Tidspunkter den 21 de Juni og den 21de December
kaldes i Almanaken og det astronomiske Sprog Sommer- og
Vintersolhverv og betegne altsaa som sagt de Tider af Aaret,
da Solen henholdsviis befinder sig længst borte fra Nordpolen og
Sydpolen. Tidsrummet mellem Jævndøgn den 21de Marts og
Sommersolhverv den 21de Juni er for den nordlige Halvkugle
Foraar og Tiden mellem Jævndøgn den 23de September og Vinter-
solhverv Efteraar.
Den Cirkellinie, som betegner Grændsen for det Parti af
Jordkloden, der med Nordpolen som Midtpunkt ved Sommersol-
hvervstidspuuktet belyses af Solen i mindst et heelt Døgn igjenuem
eller under en fuldstændig Omdrejning af Jorden om dens Axe,
medens det ved Vintersolhverv ligesaa længe er indhyllet i natligt
Morke og ikke seer Solen hæve sig over Horizonten, kaldes den
arktiske Kreds eller den nordlige Polarkreds. En tilsva-
rende Cirkellinie begrændser det Parti af Jorden om Sydpolen,
som har Nat i fireogtyve Timer ved Sommersolhverv og Dag i den
samme Tid ved Vintersolhverv, og kaldes den antarktiske Kreds
eller den sydlige Polarkreds.
Ved Troperne eller Vendekredsene forstemer man de
Kredse, der ved et af de to Solhvervstidspunkter om Middagen
have Solen i Zenith, det vil sige lodret over Beboernes Hoveder,
et Phænomen, der under Wkvator finder Sted ved de to Jævn-
dogttstider. Vendekredsene — vi flulle seuere forklare Betydningen
af dette specielle Navn noget nærmere — betegne altsaa Grandserne
for de Belter af Jordkloden, hvor Solen om Middagen kan naae
Zenith og derfra sende sine Straaler lodret ned paa Jorden. Det
imellem de to Vendekredse beliggende Belte af Jorden kaldes den
hede Zone, medens de mellem Polerne og deres Kredse indbe-
fattede Partier benævnes de kolde Zoner. De to Belter, der
paa den nordlige og sydlige Halvkugle af vor Plauet hvert især ere
begrændsede af sin Vende- og Polarkreds, kalder man de tempe-
rerede Zoner.
Tænkte vi os altsaa levende ved Nordpolen eller Sydpolen, vilde
vi saaledes akkurat have Dag i sex Maaneder og Nat i ligesaa laug
en Tid ad Gangen idetmindste, hvis vi ikke tage Tusmorkeperioden