Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
34 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. De tvende Tidspunkter den 21 de Juni og den 21de December kaldes i Almanaken og det astronomiske Sprog Sommer- og Vintersolhverv og betegne altsaa som sagt de Tider af Aaret, da Solen henholdsviis befinder sig længst borte fra Nordpolen og Sydpolen. Tidsrummet mellem Jævndøgn den 21de Marts og Sommersolhverv den 21de Juni er for den nordlige Halvkugle Foraar og Tiden mellem Jævndøgn den 23de September og Vinter- solhverv Efteraar. Den Cirkellinie, som betegner Grændsen for det Parti af Jordkloden, der med Nordpolen som Midtpunkt ved Sommersol- hvervstidspuuktet belyses af Solen i mindst et heelt Døgn igjenuem eller under en fuldstændig Omdrejning af Jorden om dens Axe, medens det ved Vintersolhverv ligesaa længe er indhyllet i natligt Morke og ikke seer Solen hæve sig over Horizonten, kaldes den arktiske Kreds eller den nordlige Polarkreds. En tilsva- rende Cirkellinie begrændser det Parti af Jorden om Sydpolen, som har Nat i fireogtyve Timer ved Sommersolhverv og Dag i den samme Tid ved Vintersolhverv, og kaldes den antarktiske Kreds eller den sydlige Polarkreds. Ved Troperne eller Vendekredsene forstemer man de Kredse, der ved et af de to Solhvervstidspunkter om Middagen have Solen i Zenith, det vil sige lodret over Beboernes Hoveder, et Phænomen, der under Wkvator finder Sted ved de to Jævn- dogttstider. Vendekredsene — vi flulle seuere forklare Betydningen af dette specielle Navn noget nærmere — betegne altsaa Grandserne for de Belter af Jordkloden, hvor Solen om Middagen kan naae Zenith og derfra sende sine Straaler lodret ned paa Jorden. Det imellem de to Vendekredse beliggende Belte af Jorden kaldes den hede Zone, medens de mellem Polerne og deres Kredse indbe- fattede Partier benævnes de kolde Zoner. De to Belter, der paa den nordlige og sydlige Halvkugle af vor Plauet hvert især ere begrændsede af sin Vende- og Polarkreds, kalder man de tempe- rerede Zoner. Tænkte vi os altsaa levende ved Nordpolen eller Sydpolen, vilde vi saaledes akkurat have Dag i sex Maaneder og Nat i ligesaa laug en Tid ad Gangen idetmindste, hvis vi ikke tage Tusmorkeperioden