Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet.
35
med i Beregning. Stjernehimlen vilde som en uhyre Skive dreie
sig een Gang rundt i fireogtyve Timer, men Stjernerne selv hverken
nogensinde staae op eller gaae ned. Solen vilde i de sex Maaneder
være synlig over Horizonten og beskrive en syiralformig Bane, idet
den forst nærmer sig Nordpolen og derpaa lidt efter lidt fjerner
sig fra den, indtil den atter ved Iævudsgnstid for et Tidsrum
af sex Maaneder vilde forsvinde under Horizonten.
Figur 4 viser os Solens tilsyneladende Bevægelse paa
Pimlen i Lobet af et Aar. Man seer ogsaa Himlens Vendekredse,
der svare til Jordens, og have deres Navn deraf, at Solen efter at
have naaet dem ligesom synes at vende sig for paany at fjerne sig
kiai-llpnlvn
Fig. 4. Solens tilsyneladende Gang.
fra dem. Den nordlige kaldes Krebsens Vendekreds og den sydlige
Steenbnkkens Vendekreds, fordi Solen paa de to Solhvervstider,
da den netop naaer Vendekredsene, befinder sig i Krebsens eller
Steenbukkens Himmeltegn.
Det Belte paa Himlen, i hvis Midte Solbanen ligger, er det
saakaldte zodmkale Belte eller Zodiacus, der indeholder de tolv
bekjendte Himmeltegn, Stjernebilleder, som Solen altsaa under sit
uartige Kredslob efterhaanden passerer. Tidligere bleve Maanederne
3*