Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. 35 med i Beregning. Stjernehimlen vilde som en uhyre Skive dreie sig een Gang rundt i fireogtyve Timer, men Stjernerne selv hverken nogensinde staae op eller gaae ned. Solen vilde i de sex Maaneder være synlig over Horizonten og beskrive en syiralformig Bane, idet den forst nærmer sig Nordpolen og derpaa lidt efter lidt fjerner sig fra den, indtil den atter ved Iævudsgnstid for et Tidsrum af sex Maaneder vilde forsvinde under Horizonten. Figur 4 viser os Solens tilsyneladende Bevægelse paa Pimlen i Lobet af et Aar. Man seer ogsaa Himlens Vendekredse, der svare til Jordens, og have deres Navn deraf, at Solen efter at have naaet dem ligesom synes at vende sig for paany at fjerne sig kiai-llpnlvn Fig. 4. Solens tilsyneladende Gang. fra dem. Den nordlige kaldes Krebsens Vendekreds og den sydlige Steenbnkkens Vendekreds, fordi Solen paa de to Solhvervstider, da den netop naaer Vendekredsene, befinder sig i Krebsens eller Steenbukkens Himmeltegn. Det Belte paa Himlen, i hvis Midte Solbanen ligger, er det saakaldte zodmkale Belte eller Zodiacus, der indeholder de tolv bekjendte Himmeltegn, Stjernebilleder, som Solen altsaa under sit uartige Kredslob efterhaanden passerer. Tidligere bleve Maanederne 3*