Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

422 Kilder, Floder og Soer. en stor Mængde underjordiske Kanaler, der aabne sig i Bunden af Soen, at man kan gaae tørskoet om og opsamle de forskjellige Fisk, der ere blevne liggende tilbage. Soen holder sig gjerne derpaa i nogen Tid ganske tor og bedækkes med en rig Plantevcrxt eller besaaes af den nærmestboende Befolkning med Korn. Men det er i Reglen kun en skrømtet Fred, som man ikke flal stole for meget paa; thi ofte vender Vandet ligesaa pludselig tilbage, som det tidligere for- svandt, og under en frygtelig Brusen og Larmen fyldes Soen paany i en Fart, idet den opsluger alt, hvad der er saaet og plantet i dens udtørrede Bund. Enkelte Soer udtorres om Sommeren heelt eller deelviis, men fyldes igjen i den regnfulde Aarstid ved Nedslag fra Atmosphæren. Janinasoen i Tyrkiet, der ved en underjordisk Kanal staaer i For- bindelse med Kalcunafloden, formindskes saaledes overordentlig i Størrelse i den varme Aarstid, og man seer da en stor Deel af dens frugtbare Bnnd forvandlet til yppige Majsmarker. I Drkenen Sahara og i de udstrakte Sletter omkring det kaspiske Hav og Aral- soen findes der en talrig Mængde lidet dybe Soer, der om Som- meren torre aldeles ud og bedækkes paa Bunden med et tykt Lag Salt, som Beboerne da indsamle og drive Handel med. Vi ville nu betragte Soernes geographiske Fordeling i de for- fkjellige Verdensdele og begynde med^ Europa. Nogle af de mest bekjeudte Indvande i denne Verdeusdeel er den Samling af Soer, der strække sig saavel langs Alpernes nordlige Fod gjennem Schweiz, Tydskland og Ungarn som langs med deres sydlige Fod i Nord- italien. Schweiz's Soer ere ligesom de norditalienske navnlig be- rømte for deres maleriske Natur og herlige Omgivelser og besøges af denne Grund hvertMar af Reisende i tusiudviis. Fig. 64 viser os et Prospekt af Genfersoeu ved dens ostlige Ende, hvor den er omgivet af hoie Bjerge. Skandinavien er rig paa store og dybe Indsoer, af hvilke de vigtigste, naar man begynder fra Syd, ere Vettern, Mælaren, Hjelmarn, Venern, Mjosen, Fæmund, Siljan, Afvan, Lulen, Tornea og Enara. Den største er Venern, der omtrent er lOO Kvadrat- miil, derefter kommer Vettern (34 Kvadratmiil) og Mælaren (25 Kvadratmilt). Vettern er bekjendt for Reenheden af sit Vand, der