Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

426 Kilder, Floder og Søer. Gange have seet Wnder svømme om paa den. Efter Rochet d'Hsricourt findes der endnu i Drkenen Tadjoura en anden lig- nende Saltso, Bahr-el-Assal, som kun ved en Sandstrimmel af fem Fjerdingvejs Brede er skilt fra det rode Hav, og hvis Vand- flade endog ligger mere end 500 Fod under dettes Niveau. Skjondt Afrika idethele er en tor og vandfattig Verdensdeel, forekommer der dog i flere Partier af dets tildeels endnu kun lidet bekjendte Indre mægtige Soer, af hvilke vi her ville nævne de vigtigste. I Bornu, et af de betydeligste Riger i det store Sletteland Sudan, ligger den i Aaret 1851 af Barth undersøgte Tsadso. Denne uhyre So, hvis Middeldybde kun udgjsr 15 Fod og som paa visse Tider af Aaret endog næsten skal ligge ganske tor, er overalt omgivet af flade, sumpede og stærkt bevoxede Bredder, som i Regntiden, fra Mai til Oktober, oversvommes vidt og bredt, idet Vandet da stiger saa hoit, at Beboerue as dens talrige Der for- at frelse Liv og Gods maae tye op paa de derværende lave Sand- hoie. Tsadsoen, hvis Vand er fersk og blodt, optager flere Floder og staaer maaskee i Forbindelse med en af Nigerens Arme, der tjener den til Aflod. Den er rig paa Flodheste og Krokodiler, og Elephanter leve i stor Mængde i det tilgrændsende frugtbare Land. Tauganyikasoen (Fig. 67), der ligger under 47 Graders ostlig Længde imellem den 3die og 8de sydlige Bredegrad, blev opdaget i Aaret 1853 af Capitain Burton. Den har en aflang Form og er omtrent 50 Miil lang fra Nord til Syd. Fordybningen, i hvilken denne So ligger, synes at være et gammelt vulkansk Krater, som er dannet af Granit og hvis Høide over Havet omtrent ud- gjor 1800 Fod. Dens Vand er fersk, skjondt det ikke har Afløb gjennem nogen Flod, og efter Burton vrimler det i en utrolig Grad med Fist i Soen. Syd for Tanganyika har Livingstone truffet tre mindre be- tydelige Soer, nemlig Shirwa, Nyassa og Nyami. Længere mod Nord omtrent under Wkvator opdagede Capitain Speke 1859 den store So Nyanza eller Ukereve, der ligger i en Høide af 3500 Fod over Havet og har Afløb gjennem en i nordlig Retning strømmende Flod. Speke seilede i 1862 et langt Stykke nedad denne Flod, som han antager for at være Nilens Hovedkilde, og