Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

430 Kilder, Floder og Soer. ligste, til 200 Fod, som er den største Dybde i den iovrigt temmelig grundede Eriess. I Huronsoen har Loddet paa et enkelt Sted ikke engang naaet Bund i 1800 Fods Dybde. At Dybden ingenlunde altid ftaaer i ligefremt Forhold til Størrelsen, kan man blandt andet see i den mægtige Tsadso, der i Gjennemsnit knn er 15 Fod dyb. Medens der i Alperne, i de thibetanske Bjerge, kort i næsten ethvert af Jordklodens betydeligere Hoilande.forekommer Soer, der enten bestandig eller dog den største Deel af Aaret ere dækkede af Jis, findes der derimod paa Ny-Zeeland en So med koghedt Vand, Roto-Mahana kaldet, fra hvilken der stadig stiger tykke Dampsoiler i Veiret. Vandet, der opfylder denne So, sprudler frem af en stor Mæugde vulkanste Aabninger. Den storste af Kilderne ligger omtreut 100 Fod hoiere end Soen og udgyder sig i et aflangt Bassin af 240 Fods Omkreds, der er omgivet med en regelmæssigt formet Judfatuing af skinnende hvide Stalaktiter, som Vandet efterhaauden har afsat. Udenom delte Bassin ere de øvrige varme Kilder, som have Aflob til Soen, grupperede i en forskjellig Hoide. Hochstetter, der som Videnskabsmand tog Deel i delt osterrigske Fregat Novaras Jordomsejling, tilbragte et Par Dage paa en lille D, som ligger midt i denne mærkelige So. Man horer bestandig Vandet syde og boble der og foler Jorden ganske hed at træde paa. Stikker man et Ror ned i Sandet, strømmer der strax en Straale af koghed Damp op deraf. I en ringe Afstand fra Soen findes der flere smaa Bassiner fyldte med fuldkommen klart og rent varmt Vand, der danne en Slags naturlige Badekar og virkelig bleve benyttede som saadanne as flere af Expeditionens Medlemmer.