Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

434 Havet. indbyrdes deels ved Nord- deels ved Sydgrændserne af Fastlandene. Bandet i det ene Ocean kan frit flyde over i det andet, strømme hele Jorden rundt og fremkalde eensartede Forhold overalt. Havbunden er vel ikke saa noie kjeudt som Landjorden, men de senere Tiders Sonderinger i Verdenshavene have dog givet en ret god Forestilling om deres Dybde paa en Mængde forstjellige Punkter. Som almindeligt Resultat skulde vi her blot anfore, at Dybden idethele er overordentlig vexlende, men at den dog sjelden overstiger 1j eller Miil, om man end paa enkelte Steder endnu ikke har naaet Bund i uæsten 2 Miils Dybde. Hvis vi kjeudte Middeldybden af Havet i dets hele Omfang, vilde det være muligt at beregne Bandmængden i Oceanets uhyre Bækken; men med vore nuværende utilstrækkelige Kundskaber om Havets Dybdeforhold savue alle Beregninger af en saadan Natur aabenbart endnu ethvert sikkert Gruudlag. Havvaudet er ikke farvelost; det afspejler ikke aleue Himlen og L>kyerue, men det besidder i sig selv en ejendommelig blaalig Farve, som navnlig træder tydelig frem, nuur Lyset falder ned igjennem et tilstrækkeligt tykt Vandlag. I den blaa Grotte paa Capri viser Natnren os paa denne Maade Vandets herlige blaa Farve i al siu Pragt. Naar Luften er klar og det ikke blæser, er Havets Farve endogsaa af et dybere Blaa end Himlens; i storm- fuldt Veir og ved overtrukken Himmel antager Stranden derimod et morkere, i det Grønlige spillende Skjær, meu ved Solnedgang er Farvespillet igjen af en heel anden Charakteer, idet de udstrakte Vandflader paa Grund af Lysstraalernes Brydning og Tilbage- kastning da glimre med de stjonneste Nuancer af Purpurrodt, Violet og Gult og tilsyneladende ligesom tappes med Himlen i vejende Farvepragt. Oceanets ejendommelige blaa Farve, der er ligesaa udpræget tilstede hiinsides Polarkredsene som i den tropiske og tempererede Zone, taber sig ved aftagende Dybde i Nærheden as Kysterne, deels fordi Bandet her ikke er saa reeut, og deels fordi et mere guult eller hvidt Lys tastes tilbage af Grundeue eller Havbunden. I den lave Nordso har Vandet derfor gemske almindelig et grøn- ligt Skjær, og i Bugten ved Loango er det altid blodrodt farvet,