Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 441 i Havvandet og forandre dets naturlige Sammensætuing. Det er paa Bekostning af de i Havet indeholdte Kalksalte, at Bloddyrene danne deres Skaller, og at Koraldyrene afsætte det faste Skelet, der tjener som Støtte for deres blode forunderligt formede Legemer. Ved Koraldyrenes Død bliver deres Skelet tilbage som en steenhaard urokkelig fastsiddende Masse, paa hvilken en ny Slægt utrættelig bygger videre, og ved den forenede Virksomhed af disse blode og stimede Smaadyr, der paa nogle Steder opfylde Havet i millionviis, danner der sig da tilsidst udstrakte Koralrev og lave Koraloer, der trods deres Bygmestres uanseelige Størrelse og svage Legemer dog seierrigt formaae at udholde Oceanets rasende Brændinger, som uden Ophor vælte sig ind mod dem med en frygtelig Kraft og Voldsomhed. Koralrev forekomme i Vestindien, det rode Hav, ved Afrikas Dstkyst og navnlig i det indiske og det stille Hav; i den ostlige Deel af det store Ocean eller ved Amerikas Vestkyst findes de der- imod ikke ligesaalidt som ved Afrikas Vestkyst. Til deres Dannelse udkræves der, at Havvandet besidder en Temperatur af miudst 16 Grader og ikke er blandet med fersk eller mudret Vand, hvorfor der ogsaa altid viser sig Madninger i Reveue paa de til Udløbet af Floder og Strømme svarende Steder. Koraldyrene udvikle sig frodigst i stærk Bølgegang men trives knn fra en Dybde af 20 til 30 Favne indtil saa nær ved Overfladen, at de udsættes for 'L>ol- straalerne, hvilket standser deres Væxt opad. Naturforsteren Darwin, der med megen Omhyggelighed har undersøgt Koraldannelsen i det stille Hav, inddeler Koralrevene efter deres forftjellige geologiste Betydning i tre Klasser. Deu forste af disse er Kystrevene, der strække sig laugs med Kysten af Der og Fastlande og kun ved en lav, ikke meget bred Kanal ere adskilte fra Land. Hvor der udmunder Floder, findes der Aabninger i Revene, og udenfor disse vedbliver Havbunden at sænke sig jævnt. Den anden Klasse, Voldrev, danner i større Afstand fra Laudet en Vold, der enten lober langs med Kysterne eller omkredser en B og i Reglen har dybt Vand saavel indenfor som tæt udenfor Revet. Som Exempel paa denne Slags Koralrev kunne vi nævne det store Larrior rsek udenfor Australiens nordostlige Kyst, der er mere end 200 Miil langt