Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 447 graphen Adhsmar ad den theoretiske Slutnings Pei sogt at komme til et Resultat i saa Henseende, idet han gik ud fra den iovrigt ret sandsynlige Antagelse, at Dybden i et givet Havparti tiltager i samme Forhold som det paagjældende Havs Udstrækning. Adhsmar har derpaa beregnet, hvor stor en Brokdeel af hver Bredegrad der er bedækket af Hav, og som Udbytte af denne Undersøgelse med- deelt følgende Oversigt: Nordlig Brede. Bedækket æf Hav. Sydlig Brede. Bedækket af Hav. 60 Grader . , . . 0,353 0 Grader . . . . 0,771 50 „ .... 0,407 10 „ . . . . 0,786 40 „ .... 0,527 20 . . . . 0,777 30 „ .... 0,536 30 „ . . . . 0,791 20 „ .... 0,677 40 „ . . . . 0,951 10 „ .... 0,710 d0 „ . . . . 0,972 0 „ .... 0,771 60 „ . . . . 1,000. For de Polerne nærmestliggende Belter fra den 60de til den 90de Bredegrad lader Forholdet sig paa Grund af de der ophodede Jismasser ikke med Noiagtighed beregne, men for den ovrige Jords Vedkommende vil det af den meddeelte Oversigt sees, at Havet be- standig tiltager i Fladeudstrækning, jo længere man gaaer imod Syd. Er Forudsætningen derfor rigtig, at Dybden voxer i samme Forhold som Havets Størrelse, bliver Verdenshavet altsaa dybere og dybere, jo mere man nærmer sig Sydpolen. Adhsmar antager desuden, at der i Midten as hvert af de tre store Have, Atlanter- havet, det stille og det indiske Hav, findes en dalformig Sæukniug af Havbunden, hvor Dybden er storst, og at disse undersøiske Længdedale lobe sammen mod en endnu dybere Afgrund i det syd- lige Jishav. Alt -lader saaledes formode, at det mægtige Hav, som omgiver Sydpolen, maa besidde en uhyre Dybde, og de enkelte Maalinger, der ere foretagne i disse Egne, bekræfte i Virkeligheden ogsaa fuld- kommen denne paa theoretiske Betragtninger grundede Antagelse. Capitain Ross har saaledes under 68 Graders sydlig Brede loddet en Dybde af 24000 Fod nden at træffe Bnnd. Capitain Denham fandt paa et Togt med det engelske Orlogsskib „Herald" en Dybde