Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 451 altid maa være i en fuldstændig Ro i storre Dybder, og at det Uheld, der forste Gang bragte det storartede Foretagende til at mislykkes, altsaa ikke kan have været foranlediget af Bølgebevæ- gelsen i Havet. Den forste Undersøgelse, der blev anstillet af Telegraphplateauet, fandt Sted i 1853 og blev foretaget af den amerikanske Orlogs- brig „Dolphin", der med et vist Antal Miles Mellemrum loddede ligefra Amerika til Kysten af Skotland. Det samme Skib son- derede umiddelbart derefter en anden Strækning Nord for Azorerne, hvor Dybden ikke var mere end 6000 Fod, medens den derimod paa deu anden Side af Atlanterhavet Syd for Nyfoundlaud voxede til mere end 15000 Fod. I 1856 oploddede Lieuteuaut Berryrnan paa den amerikanske Dampbaad „Arctic" en Linie mellem Sanct- Jean paa Nyfoundlaud og Baleutia paa den irste Kyst, og Aaret efter gjentog Lieuteuaut Dayman paa det engelske Orlogsdampfkib „Cyclopen" den samme Undersøgelse, medens der i l860 udsendtes en anden Expedition for at sondere Strækningen fra Nordflotland over Færoerne, Island, Grønland til Kysteu af Labrador, en Linie, som imidlertid senere er bleveu opgivet, efterat Nedlægningen af en Traad i 1807 er lykkedes mellem Valentin og Nyfoundland. I Bugter, Fjorde og Sunde er Dybden sjelden saa betydelig som i det aabne Hav. Østersøen er saaledes et meget lavvandet Jndhav, der paa de fleste Steder ikke er mere end hoist 240 Fod dybt og kun paa et eukelt Sted mellem Deu Gullaud og Wiudau danner en kjedelformig Jndsæukuiug paa omtrent 1000 Fod. I Middelhavet vexler Dybden overordentlig stærkt paa de forstjellige Steder. Det laveste Parti er det adriatiske Hav, hvis største Dybde kun udgjor 135 Fod. Imellem Rhodus og Alexandrieu er Mid- delhavet 9000 Fod dybt, og 20 Miil Dst for Malta har man endog fundet en Dybde af næsten 14000 Fod. Det sorte Hav er gjeunemgaaende mere lavvandet end Middelhavet, og i det azowske Hav overstiger den største Dybde intetsteds 42 Fod. Det nordlige Jishav synes idethele ikke at være meget dybt. Efter Baron Wrangels Angivelse sænker Havbunden sig Nord for Siberien langsomt og jævnt, saa at den i en Afstand af 35 Mile 29*