Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
451
altid maa være i en fuldstændig Ro i storre Dybder, og at det
Uheld, der forste Gang bragte det storartede Foretagende til at
mislykkes, altsaa ikke kan have været foranlediget af Bølgebevæ-
gelsen i Havet.
Den forste Undersøgelse, der blev anstillet af Telegraphplateauet,
fandt Sted i 1853 og blev foretaget af den amerikanske Orlogs-
brig „Dolphin", der med et vist Antal Miles Mellemrum loddede
ligefra Amerika til Kysten af Skotland. Det samme Skib son-
derede umiddelbart derefter en anden Strækning Nord for Azorerne,
hvor Dybden ikke var mere end 6000 Fod, medens den derimod
paa deu anden Side af Atlanterhavet Syd for Nyfoundlaud voxede
til mere end 15000 Fod. I 1856 oploddede Lieuteuaut Berryrnan
paa den amerikanske Dampbaad „Arctic" en Linie mellem Sanct-
Jean paa Nyfoundlaud og Baleutia paa den irste Kyst, og Aaret
efter gjentog Lieuteuaut Dayman paa det engelske Orlogsdampfkib
„Cyclopen" den samme Undersøgelse, medens der i l860 udsendtes
en anden Expedition for at sondere Strækningen fra Nordflotland
over Færoerne, Island, Grønland til Kysteu af Labrador, en Linie,
som imidlertid senere er bleveu opgivet, efterat Nedlægningen af en
Traad i 1807 er lykkedes mellem Valentin og Nyfoundland.
I Bugter, Fjorde og Sunde er Dybden sjelden saa betydelig
som i det aabne Hav. Østersøen er saaledes et meget lavvandet
Jndhav, der paa de fleste Steder ikke er mere end hoist 240 Fod
dybt og kun paa et eukelt Sted mellem Deu Gullaud og Wiudau
danner en kjedelformig Jndsæukuiug paa omtrent 1000 Fod. I
Middelhavet vexler Dybden overordentlig stærkt paa de forstjellige
Steder. Det laveste Parti er det adriatiske Hav, hvis største Dybde
kun udgjor 135 Fod. Imellem Rhodus og Alexandrieu er Mid-
delhavet 9000 Fod dybt, og 20 Miil Dst for Malta har man
endog fundet en Dybde af næsten 14000 Fod. Det sorte Hav er
gjeunemgaaende mere lavvandet end Middelhavet, og i det azowske
Hav overstiger den største Dybde intetsteds 42 Fod.
Det nordlige Jishav synes idethele ikke at være meget dybt.
Efter Baron Wrangels Angivelse sænker Havbunden sig Nord for
Siberien langsomt og jævnt, saa at den i en Afstand af 35 Mile
29*