Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 459 sterne af Norge og hvor dens sidste Spor kunne forfolges heelt op til Spitsbergen og Nowaja-Semlja. Det er denne Green af Golfstrommen, det skyldes, at Fro af tropiske Planter, Kokosnodder, ja selv hele Træstammer fra Amerikas Urstove saa hyppigt fuldes opskyllede paa Kysterne af Island, Norge, ja endog paa Bredderne af det hvide Hav og Spitsbergen. Den anden Arm vender sig imod Syd og lober langs Vestkysten af Afrika indtil den omtrent ved Sierra Leone dreier ind i Guineabugten. Den danner saa- ledes midt i Atlanterhavet Nord for Mvator en stor So, der er omgiven af en Slags Malstrøm, som foroven gaaer imod Nst, tilhøjre imod Syd, forneden imod Vest og tilvenstre imod Nord. I den østlige Deel af denne Kreds, hvor Bandet er meget stille- staaende, findes det saakaldte Sargassohav, hvor en Mængde Tang og Sogræs samler sig og som i sin Tid allerede vakte Co- lumbns's Opmærksomhed paa Grund af det Ophold, det voldte hans Skib i dets Fart. Man har beregnet, at Vandet behovet tre Aar for at tilbagelægge den hele Omkreds af Sargassohavet. Golfstrommen er i klimatisk Henseende af en overordentlig Betydning for det nordvestlige Europa og alle de Ver, der fore- komme i Atlanterhavets nordlige Deel og i det dertil grændsende Jtshav, idet den bestandig tilforer vore Kyster en stor Deel af sine i den mexikanske Havbugt opvarmede Bølger og meddeler Hav- vandet mellem Island og Europa en idetmindste 6—8 Grader hoiere Temperatur, end man finder under de samme Bredegrader af det sydlige og stille Ocean. Syd for Nyfonndland støder den sammen med den kolde Polarstrom, som deels kommer fra Bassins- bugten, deels fra Strædet mellem Grønland og Jisland og gaaer ned imod Nordvestsiden af Golfstrommen. Det er denne arktiske Strom, der gjor Kysten af Nordamerika saa kold og i Tidernes Lob har givet Anledning til Dannelsen af de bekjendte Banker eller Grunde Syd for Nyfoundland. De uhyre Masser af Driviis og kæmpestore Jisbjerge, som den forer med sig fra Polarhavet, smelte nemlig, naar de mode Golfstrommens varme Vand, og Sandet, Gruset, Stenene og andre lignende jordagtige Bestanddele, som Isen har taget med paa sin Ryg, losne sig da under Smeltningen og synke tilbunds. En anden Folge af de to Strømmes Sammen-