Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 463 Fra Atlanterhavet lober der en stadig Strom gjennem Gi- braltarstrædet ind i Middelhavet, medens en i modsat Retning gaaende Understrom forer dette Jndhavs Overskud af Vand tilbage til Oceanet. Hvis der ikke fandt et saadant Aflod Sted, maatte Middelhavets Vandmasse ogsaa under den stadige Tilstrømning fra Atlanterhavet og fra de ikke saa Floder, det optager, efterhaanden voxe i en aldeles uforholdsmæssig Grad, da Fordampningen alene langtfra vilde være stærk nok til at bevare den naturlige Ligevægt i Vandstanden. Maury antager iovrigt i Kraft af en lignende Betragtning, at der ogsaa sonden om Cap Horn maa gaae en Understrøm fra Atlanterhavet til det stille Hav, i modsat Retning af den overfladiske altsaa, da det sidstnævnte Ocean kun optager forholdsviis faa Floder men stadig lider et uhyre Vandtab ved den stærke Fordampning, der finder Sted fra dets udstrakte Overflade, medens Atlanterhavet derimod uafbrudt erholder Tillob fra en stor Mængde betydelige Floder. De amerikanske Soofficerer Walsh og Lee have anstillet flere interessante Forsøg for at lære de undersøiske Strømninger nær- mere at kjende. De sænkede saaledes engang et med en Bagt betynget Stykke Træ ved en Hjælp af en tynd Line til en Dybde af flere hundrede Favne og fastgjorde den overste Ende af Linen til en tom Tønde, der havde Bærekraft nok til at holde Apparatet fra at synke dybere. Det Hele blev derpaa overladt til sin egen Skjabne, og man havde da det mærkelige Skue at see den lille Tonde bevæge sig frem imod Vind og So med en Hastighed af et Knob eller mere i Timen. Besætningen udstødte hoie For- bauselsraab, da den saae Apparatet blive fort assted, som om et eller andet Havuhyre havde bemægtiget sig det, og enkelte bleve endog grebne af en hemmelig Frygt ved det usædvanlige Syn. Den Fart, hvormed Tønden drev bort, var aabenbart lug med Forskjellen mellem den nederste og den overste Strømnings Ha- stighed. ' I Aaret 1773 var Capitain Deslandes ankret op med sit Skib et Sted i Guitteabngten, meil da han vilde seile bort igjen, hindrede en stærk sydfra kommende Strom ham fuldstændigt i at komme frem i denne Retning. Deslandes havde imidlertid opdaget,