Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

n. Ebbe og Flod. — Forklaring af Tidevandsbevcegelsen. — Springflod og Nip- flod. — Havnetidsberegningerne. — Flodens Hoide og Hastighed. — Jævn- dognsfloden ved Havre. - Bølgernes Størrelse og mægtige Kraft. — Hvirvler og Malstromme. foruden de stadige Strømninger i Havet forekommer der endnn en periodisk Bevægelse af Vandet i dette, der viser sig som en re- gelmæssigt vejende Stigen og Falden, hvilken man betegner med Navnet Tidevande, fordi den skifter til bestemte Tider, der fornd kunne angives. Det er ved Soleus og Maaueus Tiltrækning, at Tidevandsbevægelseu opstaaer, og da det sidstnævnte Himmellegeme er nærmere ved Jordkloden end det forste, er dets Indflydelse for- holdsviis ogsaa størst. Vi ville derfor sorst betragte Virkningerne af Maaneils Tiltrækuiug. . Physiken lærer, at Himmellegemerne tiltrække hinaildett med en Kraft, der voxer i samme Forhold som Legemernes Masse men derimod aftager i en langt høiere Grad (omvendt som Kvadratet af Afstattdeu), imar.Afstanden imellem dem foroges. Da Jorden nu er 80 Gange storre end Mumien og ethvert Pmikt paa dens Overflade kun er I Jordradie fjernet fra dens Midtpunkt, medens det omtrent er 60 Gauge saa laugt borte fra Maaueu, vil Jordkloden altsaa tiltrække enhver Gjenstand paa dens Overflade med en mange Gange storre Kraft end Maanen og dennes Virkning paa faste eller stille'liggende Gjeustaude derfor blive umærkelig. Anderledes forholder det sig derimod med Vandet, som dm mindste Kraft er istand til at briuge ud af sin Ligevægt og til at sætte i Bevægelse; Jordkloden efter Syndfloden. 30