Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 471 vestlige Slesvigs. I Bugten ved Bera-Cruz har man af samme Grund oftere seet Hoivandet uafbrudt vedvare i tre Dage og Havet i al den Tid bestandig holde sig opsvulmet som ved den stærkeste Springflod. Blæser der derimod en vedholdende stærk Vind i den modsatte Retning paa det Tidspunkt, da man efter Himmellege- mernes Stilling skulde vente en overordentlig Flod, vil Stigningen af Vandet ogsaa kun vise sig meget ringe. Havets Udseende under uroligt og stormfuldt Veir afgiver et ligesaa eiendommeligt som storartet Skue. De mægtige Bolger, der skummende og fraadende folge efter hinanden i lange Rækker, den tordnende Larm, med hvilke« de optaarnede Vandbjerge styrte sammen, idet de vælte sig ind imod Land, Stormens Hylen og Susen, Luftens og Strandens forandrede Farve, kort det hele for- færdelige Opror, i hvilket baade Himmel og Hav befinde sig, frem- bringer i Forenmg en imponerende Natursceue, som uvilkaarligt griber og overvælder Tilskuerens Phautasi. Virkningen af selv den heftigste Orkan kommer dog aldrig pludselig, da Havet forst hæver sig lidt efter lidt, og Bølgerne maae have en vis Tid til at voxe i for at naae deres fnlde Høide, men Bevægelsen vedvarer paa den anden Side igjen endnu længe, efterat Stormen har lagt sig, og det oprorte Hav bliver forst langsomt og gradviis beroliget, naar Stormen engang har bragt det i Raseri. - Om Bolgernes Høide herstede der tidligere meget overdrevne Forestillinger, hvilket saavel beroede paa Vanskelighedeil ved at be- dømme Forholdene ved et simpelt Diemacil som paa de Søfarendes i Reglett altfor levende Phatttasi. Saasnart Opmærksomheden imidlertid blev henledt paa dette Sporgsmaal, kom Sandheden dog ogsaa hurtig for en Dag, og Hoider, der for saa almindeligt bleve angivne til 100 Fod eller mere, sauk da til beskedne LO eller 30 Fod. Scoresby beretter selv i den voldsomste Søgang aldrig at have seet Bølgerne ymere end 24 Fod, og Cayitain Wilkes, Leder for ett fra de forenede Stater udsendt Opdagelsesexpeditiou, anslaaer den største Hoide, som Bølgerne i det sydlige Polarhav mmede, til 32 Fod. I Egnen Syd for det gode Haads Forbjerg, der ligesom Strøget Syd for Cap Horu er bekjeudt for sit stormfulde Beir og sin hoie So, overskrider Bølgernes Hoide dog sjelden 22 til 24