Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
471
vestlige Slesvigs. I Bugten ved Bera-Cruz har man af samme
Grund oftere seet Hoivandet uafbrudt vedvare i tre Dage og Havet
i al den Tid bestandig holde sig opsvulmet som ved den stærkeste
Springflod. Blæser der derimod en vedholdende stærk Vind i den
modsatte Retning paa det Tidspunkt, da man efter Himmellege-
mernes Stilling skulde vente en overordentlig Flod, vil Stigningen
af Vandet ogsaa kun vise sig meget ringe.
Havets Udseende under uroligt og stormfuldt Veir afgiver et
ligesaa eiendommeligt som storartet Skue. De mægtige Bolger,
der skummende og fraadende folge efter hinanden i lange Rækker,
den tordnende Larm, med hvilke« de optaarnede Vandbjerge styrte
sammen, idet de vælte sig ind imod Land, Stormens Hylen og
Susen, Luftens og Strandens forandrede Farve, kort det hele for-
færdelige Opror, i hvilket baade Himmel og Hav befinde sig, frem-
bringer i Forenmg en imponerende Natursceue, som uvilkaarligt
griber og overvælder Tilskuerens Phautasi. Virkningen af selv den
heftigste Orkan kommer dog aldrig pludselig, da Havet forst hæver
sig lidt efter lidt, og Bølgerne maae have en vis Tid til at voxe
i for at naae deres fnlde Høide, men Bevægelsen vedvarer paa
den anden Side igjen endnu længe, efterat Stormen har lagt sig,
og det oprorte Hav bliver forst langsomt og gradviis beroliget,
naar Stormen engang har bragt det i Raseri.
- Om Bolgernes Høide herstede der tidligere meget overdrevne
Forestillinger, hvilket saavel beroede paa Vanskelighedeil ved at be-
dømme Forholdene ved et simpelt Diemacil som paa de Søfarendes
i Reglett altfor levende Phatttasi. Saasnart Opmærksomheden
imidlertid blev henledt paa dette Sporgsmaal, kom Sandheden dog
ogsaa hurtig for en Dag, og Hoider, der for saa almindeligt bleve
angivne til 100 Fod eller mere, sauk da til beskedne LO eller 30
Fod. Scoresby beretter selv i den voldsomste Søgang aldrig at
have seet Bølgerne ymere end 24 Fod, og Cayitain Wilkes, Leder for
ett fra de forenede Stater udsendt Opdagelsesexpeditiou, anslaaer
den største Hoide, som Bølgerne i det sydlige Polarhav mmede, til
32 Fod. I Egnen Syd for det gode Haads Forbjerg, der ligesom
Strøget Syd for Cap Horu er bekjeudt for sit stormfulde Beir og
sin hoie So, overskrider Bølgernes Hoide dog sjelden 22 til 24