Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 481 hovedsagelig kommer fra Kysterne, hvor den dannes i de dybtind- skjaarne, mod Virkningen af Vind og Strom beflyttede Fjorde af den i Aarhundredernes Lob ophobede Snee. Denne Anskuelse har i den nyeste Tid vundet megen Tilslutning, saa at det endog er bleven paastaaet, at al den i Havet drivende Jis oprindeligt stammer fra Polarlandenes Gletschere. Dette er imidlertid en Overdrivelse, da der foreligger Erfaringer og Vidnesbyrd i tilstrækkelig Mængde om, at Isen foruden at skyldes den sidstnævnte Kilde tillige i en storartet Maalestok opstaaer ved en Frysning af selve Havvandet. I Nærheden af Spitsbergen viser der sig i Reglen kun faa Jisbjerge, og de, der forekomme i dette Strøg af Polarhavet, op- naae tillige sjelden nogen betydelig Størrelse. Anderledes forholder det sig derimod med Davisstrædet og Havet Syd sor Grønland, da det navnlig er fra Vestkysten af denne mægtige N, at de fleste og største Jisbjerge udgaae. Hele det udstrakte Indre as Grønland er bestandig dækket med en uhyre Masse Jis, der overalt har en kjendelig Tendents til at flyde sig frem imod Best over Kystlandet til Havet. I Jndsænkningerne mellem Fjeldene, Dalstrogene, kort paa alle de Steder, hvor Fremskridningen begunstiges, danner der sig Jisstromme, i hvilke Plader af over 1000 Fods Tykkelse efterhaanden fores ned til Fjordene, hvor de fortsætte deres frem- adrykkende Bevægelse, indtil de naae en saadan Dybde, at Vandet kan lofte dem og bære de af Bølgerne eller ved Tyngden losrevne Brudstykker ud paa Havet som Jisbjerge. Med hvor megen Ret disse fortjene deres Navn, fremgaaer alene deraf, at de meget ofte hæve deres Hoved 200 Fod over Havets Overflade, endfljondt deres Vægt trykker dem ni Gange saa langt ned under denne; thi For- holdet mellem den overste synlige og den nederste i Havet sænkede Deel af et svømmende Jisbjerg er som 1 til 9. Skjondt Jis- stromme findes paa hele Grønlands vestlige Kyst, ere de dog hyp- pigst i dennes nordlige Deel, hvor navnlig fem Fjorde ere bekjendte for den store Mængde Jisbjerge, de uafbrudt udsende. I Henseende til deres ydre Form og Skikkelse frembyde Po- laAavenes Jisbjerge en saa rig Mangfoldighed og Afvexling, som kun reu meest udskejende Phantasi kan forestille sig. Undertiden er det en kommende O med sine Fjorde, Pynter og Forbjerge, man Jordklodd xfter Syndfloden. 31