Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
481
hovedsagelig kommer fra Kysterne, hvor den dannes i de dybtind-
skjaarne, mod Virkningen af Vind og Strom beflyttede Fjorde af
den i Aarhundredernes Lob ophobede Snee. Denne Anskuelse har
i den nyeste Tid vundet megen Tilslutning, saa at det endog er
bleven paastaaet, at al den i Havet drivende Jis oprindeligt stammer
fra Polarlandenes Gletschere. Dette er imidlertid en Overdrivelse,
da der foreligger Erfaringer og Vidnesbyrd i tilstrækkelig Mængde
om, at Isen foruden at skyldes den sidstnævnte Kilde tillige i en
storartet Maalestok opstaaer ved en Frysning af selve Havvandet.
I Nærheden af Spitsbergen viser der sig i Reglen kun faa
Jisbjerge, og de, der forekomme i dette Strøg af Polarhavet, op-
naae tillige sjelden nogen betydelig Størrelse. Anderledes forholder
det sig derimod med Davisstrædet og Havet Syd sor Grønland, da
det navnlig er fra Vestkysten af denne mægtige N, at de fleste og
største Jisbjerge udgaae. Hele det udstrakte Indre as Grønland er
bestandig dækket med en uhyre Masse Jis, der overalt har en
kjendelig Tendents til at flyde sig frem imod Best over Kystlandet
til Havet. I Jndsænkningerne mellem Fjeldene, Dalstrogene,
kort paa alle de Steder, hvor Fremskridningen begunstiges, danner
der sig Jisstromme, i hvilke Plader af over 1000 Fods Tykkelse
efterhaanden fores ned til Fjordene, hvor de fortsætte deres frem-
adrykkende Bevægelse, indtil de naae en saadan Dybde, at Vandet
kan lofte dem og bære de af Bølgerne eller ved Tyngden losrevne
Brudstykker ud paa Havet som Jisbjerge. Med hvor megen Ret
disse fortjene deres Navn, fremgaaer alene deraf, at de meget ofte
hæve deres Hoved 200 Fod over Havets Overflade, endfljondt deres
Vægt trykker dem ni Gange saa langt ned under denne; thi For-
holdet mellem den overste synlige og den nederste i Havet sænkede
Deel af et svømmende Jisbjerg er som 1 til 9. Skjondt Jis-
stromme findes paa hele Grønlands vestlige Kyst, ere de dog hyp-
pigst i dennes nordlige Deel, hvor navnlig fem Fjorde ere bekjendte
for den store Mængde Jisbjerge, de uafbrudt udsende.
I Henseende til deres ydre Form og Skikkelse frembyde Po-
laAavenes Jisbjerge en saa rig Mangfoldighed og Afvexling, som
kun reu meest udskejende Phantasi kan forestille sig. Undertiden er
det en kommende O med sine Fjorde, Pynter og Forbjerge, man
Jordklodd xfter Syndfloden. 31