Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

492 Havet. nomisk Observatorium, mistede en Mand Hænderne, der fros fuld- stændig dode, idet han for at redde et kostbart Instrument med »bedækkede Hænder tog paa det nøgne Metal. Da man havde naaet Juni, var Sneen saavidt smeltet, at man kunde foretage længere Udflugter tillands. . Paa disse Toure opdagedes der hist og her Steder, hvor Jordbunden oar bedækket med et for disse Egne ret frodigt Tæppe af Mos, Lavarter, Græs, Steenbræk og Valmuer og hvor man derfor hyppigt kunde træffe Rensdyr, Mosknsoxer, Harer, Polargjas, Vildander og Nyper. Jagten paa disse Dyr gav af og til et ret rigeligt Bytte, der bragte en velkommen Afvexling ind i den eensformige Skibskost og styrkede Besætningens noget svækkede Helbred. Skjondt Parry havde meg-en Lyst til at fortsætte sine Opdagelser i Polarhavet, hvor han omtrent var naaet den halve Vei mellem Baffinsbugten og Jiscap paa den vestlige Side af Amerika, fandt han det dog altfor voveligt at tilbringe eu Biuter euduu i disse eensomme Jisorkener og begav sig derfor strax paa Hjemreiseu, da Soen var bleven tilstrækkelig aabeu. I Aaret 1821 foretog Parry siu auden Reise med Skibene „Hekla" og „Fury" og undersøgte denne Gang Hudsonsbngten og Foxkanalen. Paa hans tredie Reise, der fandt Sted 1824 med de samme to Skibe, blev han indesluttet i Isen i Prinds-Regen- tens Indlob og tvungen til at overvintre ved en lille derliggende V. „Fury" blev imidlertid saa stærkt beskadiget af Isen, at Parry var nodt til at efterlade det og til at vende tilbage til England paa det andet Skib. Parrys sidste Neise gik nd paa over Isen at trænge frem imod Nordpolen og er i sin Art ligesaa mærkelig som hans tid- ligere Expeditioner. Ledsaget af James Noss afseilede han 1826 til en lille D Nord for Spitsbergen, ved hvilken den uhyre Jismark begyndte, som han agtede at trænge frem over med sine til denne Tonr specielt indrettede Baadeslæder. Parry deelte sit Mandskab i to Afdelinger, tog selv Befalingen over den ene tilligemed Slæden „Enterprise" og gav Ross Commandoen over den anden, der trak Slæden „Endeavour". Saaledes ordnet brod Expeditionen op og tog Veien mod Nord, idet den snart arbejdede sig frem i Baadene,