Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
497
Helbred var meget svækket, brod man derfor op i Baadene, som
paa lange Strækninger med megen Besvær maatte flabes over Isen.
Efter usigelige Farer og Lidelser lykkedes det endelig Capitain Ross
og hans Folk ved Indløbet til Lancasterstrædet at blive bemærkede
af en Hvalfanger, der tog dem ombord og bragte dem tilbage til
England. Mærkværdig nok var det Skibet „Isabella", som Ross
selv havde kommanderet paa sin forste Nordpolsreise, der saaledes
frelste ham fra den visse Undergang.
Forinden vi slutte denne korte Oversigt over de mærkeligste af.
de i den nyere Tid foretagne Opdagelsesreiser i de nordlige Polar-
egne, ville vi endnu tilfoie nogle faa Ord om den ulykkelige Frank-
linske Expedition, om hvis sørgelige Udfald det forst for nogle faa
Aar siden er lykkedes at tilvejebringe fuldkommen Vished.
Det samme Aar, da Parry for forste Gang drog ud paa
Opdagelser i det ubekjendte Polarhav, foretog ogsaa Franklin sin
første Expedition til de arktiske Egne. 1819 trængte han nemlig
frem over Land til Jishcmets Kyster, som han undersøgte i en be-
tydelig Udstrækning baade Vest og Dst for Mackensieflodens Mun-
ding. I Aaret 1825 gjentog han den samme Neise og kom lykke-
ligt tilbage efterat have fulgt Amerikas Kyst i en Længde as mere
end 300 Miil. 1845 forlod han for tredie Gang sit Fædreland
med Skibene „Erebns" og „Terror", der allerede eengang forud
havde staaet deres Prøve paa en Neise til det sydlige Polarhav.
Besætningen udgjorde ialt 129 Mand og kommanderedes af Capi-
tainerne Crozier og Fitzjames. De Skibene medgtvne Jnstruxer
lod paa, at de skulde opsøge Nordvestpassagen og ad den begive
sig til Beringsstrædet.
Franklin afseilede den 26de Mai fra Themsen forsynet med
Proviant for tre Aar og naaede den 12te Juli Hvaloerue i Baf-
finsbugten, fra hvilke han sendte sine sidste Beretninger over
Oceanet. Da der var gaaet et Par Aar, begyndte man at nære
alvorlige Bekymringer for Expeditionens Skjabne, og en Mængde
Skibe, der deels vare udrustede af Regeringen, deels af Private,
udsendtes fra 1848 for at opdage de Forsvundne og bringe dem
Hjælp. I Aaret 1850 afgik der alene ikke mindre eild Skibe
i denne Hensigt, som deels skulde trænge frem gjennem Lerings-
Iordkloden efter Syndfloden. 02