Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 497 Helbred var meget svækket, brod man derfor op i Baadene, som paa lange Strækninger med megen Besvær maatte flabes over Isen. Efter usigelige Farer og Lidelser lykkedes det endelig Capitain Ross og hans Folk ved Indløbet til Lancasterstrædet at blive bemærkede af en Hvalfanger, der tog dem ombord og bragte dem tilbage til England. Mærkværdig nok var det Skibet „Isabella", som Ross selv havde kommanderet paa sin forste Nordpolsreise, der saaledes frelste ham fra den visse Undergang. Forinden vi slutte denne korte Oversigt over de mærkeligste af. de i den nyere Tid foretagne Opdagelsesreiser i de nordlige Polar- egne, ville vi endnu tilfoie nogle faa Ord om den ulykkelige Frank- linske Expedition, om hvis sørgelige Udfald det forst for nogle faa Aar siden er lykkedes at tilvejebringe fuldkommen Vished. Det samme Aar, da Parry for forste Gang drog ud paa Opdagelser i det ubekjendte Polarhav, foretog ogsaa Franklin sin første Expedition til de arktiske Egne. 1819 trængte han nemlig frem over Land til Jishcmets Kyster, som han undersøgte i en be- tydelig Udstrækning baade Vest og Dst for Mackensieflodens Mun- ding. I Aaret 1825 gjentog han den samme Neise og kom lykke- ligt tilbage efterat have fulgt Amerikas Kyst i en Længde as mere end 300 Miil. 1845 forlod han for tredie Gang sit Fædreland med Skibene „Erebns" og „Terror", der allerede eengang forud havde staaet deres Prøve paa en Neise til det sydlige Polarhav. Besætningen udgjorde ialt 129 Mand og kommanderedes af Capi- tainerne Crozier og Fitzjames. De Skibene medgtvne Jnstruxer lod paa, at de skulde opsøge Nordvestpassagen og ad den begive sig til Beringsstrædet. Franklin afseilede den 26de Mai fra Themsen forsynet med Proviant for tre Aar og naaede den 12te Juli Hvaloerue i Baf- finsbugten, fra hvilke han sendte sine sidste Beretninger over Oceanet. Da der var gaaet et Par Aar, begyndte man at nære alvorlige Bekymringer for Expeditionens Skjabne, og en Mængde Skibe, der deels vare udrustede af Regeringen, deels af Private, udsendtes fra 1848 for at opdage de Forsvundne og bringe dem Hjælp. I Aaret 1850 afgik der alene ikke mindre eild Skibe i denne Hensigt, som deels skulde trænge frem gjennem Lerings- Iordkloden efter Syndfloden. 02