Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 500 havde ved Beretningens Nedlæggelse ialt mistet 9 Officerer og 15 Mand. Deu 22de April 1848 havde de Tiloversblevne for- ladt de indefrosne Skibe og givet sig paa Vei til Mundingen af Backs Fiskeflod, men vare da sandsynligviis bukkede under paa deres Vandring for Kulde og Hunger. Mac-Clintock nemede igjen England om Efteraaret 1859 og medbragte en stor Mængde for- fljellige Gjenstande, som havde tilhørt Expeditionen og deels vare fundne paa selve Skuepladsen for dens nlykkelige Endeligt, deels indkjobte blandt Eskimoerne. Et interessant Resultat af de for at opsøge Franklin udsendte Expeditioner, var Losningen af det gaadefulde Sporgsmaal om den nordvestlige Gjennemfart, som Mac-Clure fandt 1850, idet han under tusinde Farer og Besværligheder fra Beringsstrcrdet naaede den sydlige Kyst af Banks Stræde ligeoverfor Melvilleoen. Det er imidlertid tillige med næsten fuldkommen Vished bleveu godt- gjort, at Franklin allerede forinden sin Dod havde opdaget den anden Gjennemfart, soul sindes imellem Amerikas Fastland og den sydlige Kyst af Victoria- og Wollastonlandet. Den sidste Expedition til de nordlige Polaregne i geographisk Diemed fandt Sted 1853. I dette Aar trængte nemlig Dr. Kane gjennem det fra den nordlige Ende as Bafstusbugten udgaaende Smiths Sund og sammes Fortsættelse Keunedykaualen frem indtil hiinsides den 81de Bredegrad. Skjondt Kulden i disse nordlige Egne var frygtelig og Thermometeret ofte sank 50 Grader under Frysepunktet, truf Kane dog ved en Brede af 78.^ Grader to Eskimobyer, sikkert de nordligste Steder paa Jorden, som beboes af Mennesker. En Slædeexpedition under Anførsel af Morton naaede deu 24de Juni et Forbjerg noget Nord for den 81 de Bredegrad og opplantede der et Flag fra Kanes Skib „Antarctic", der nogle faa Aar iforveien havde besøgt Jishavet ved Sydpolen. Ved Foden af Forbjerget strakte der sig et uhyre Hav imod Nord, der saa vidt Diet knnde række var aadeut og overalt vrimlede af Sælhunde og utallige Sofugle. Paa sin vestlige Side begrændsedes Kennedy- kaualen af en Bjergkjæde, der langt ude mod Nord endte med et hent Bjerg, som er det nordligste bekjeudte Punkt af Jorden og som Kane gav Navn af Mount Parry efter den berømte Sofarende.