Jordkloden Efter Syndfloden 1869

48 Jordklodens Form og Størrelse. Det vil let forstemes, at et hvilketsomhelst Steds geographlske Beliggenhed altid er angivet med mathematisk Nøjagtighed, llaar man paa een Gailg kjender dets Længde og Brede eller, som disse Be- greber i den videnskabelige Sprogbrug benævnes, dets geographiske Coordinater. Bredebestemmelsen er heller ikke uden en vis Interesse fra et reeut astronomisk Synspunkt, da man i Virkeligheden alene ved Hjælp af den kan besvare Sporgsmaalet om Jordklodens Form, der jo i dette Afsnit særligt er Gjenstand for vor Omtale. Breden af ethvert givet Sted her paa Jorden er altid lig med den himmelske Pols Høide over Stedets Horizont eller — hvad der kommer ganske ud paa det Samme — med Afstanden mellem Zenith og Himlens Mvator. Astronomerne bestemme derfor sædvanlig et Steds Brede ved at maale Polarstjernens Høide over Horizonten eller ved at iagttage Solens eller andre Himmellegemers Hoide i det Medlik, da de passere Stedets Meridian. Naar man nu altsaa ved Iagttagelse har fnndet Solens Mrddagshoide paa det paagjaldende Sted, og ved at slaae op i en eller anden astro- nomisk Tabel tillige har flosset sig Oplysning om dens Afstand fra Himlens Mvator, saa kan man derved tillige med Lethed be- regne Mvators Høide over Stedets Horizont og ved at trække denne fra 90 Grader har man da Mvators Afstand fra Zenith eller med andre Ord Gtedets Brede. Ved Hjælp as den hernavnte Fremgangsmetode havde Snellius bestemt de tre ovenomtalte hollandske Byers Brede, efterat han forsk havde snildet, at de alle omtrent havde den.samme Længde nemlig 2 Grader ostfor Paris og altsaa næsten laae under den samme Meridian. Forskjellen i deres Brede vilde noiagtig have angivet deres indbyrdes Afstand maalt i Grader, hvis de alle tre noiagtig havde havt eett og samme Længde, men da dette ikke aldeles fnld- stamdig var Tilfældet, maatte man derfor endnu ved en umid- delbar Maaling soge at udfinde den virkelige Afstand, som svarede til disse tre Byers indbyrdes Bredeforskjel. Den Fremgangsmaade, som Snellins benyttede til dette Vie- rnes, var den saakaldte trigonometriske Methode, som vi nu skulle soge at give vore Læsere en Forestilling om. Det Første,