Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Jordklodens Form og Størrelse.
Det vil let forstemes, at et hvilketsomhelst Steds geographlske
Beliggenhed altid er angivet med mathematisk Nøjagtighed, llaar man
paa een Gailg kjender dets Længde og Brede eller, som disse Be-
greber i den videnskabelige Sprogbrug benævnes, dets geographiske
Coordinater.
Bredebestemmelsen er heller ikke uden en vis Interesse fra et
reeut astronomisk Synspunkt, da man i Virkeligheden alene ved
Hjælp af den kan besvare Sporgsmaalet om Jordklodens Form,
der jo i dette Afsnit særligt er Gjenstand for vor Omtale.
Breden af ethvert givet Sted her paa Jorden er altid lig
med den himmelske Pols Høide over Stedets Horizont eller —
hvad der kommer ganske ud paa det Samme — med Afstanden
mellem Zenith og Himlens Mvator. Astronomerne bestemme derfor
sædvanlig et Steds Brede ved at maale Polarstjernens Høide over
Horizonten eller ved at iagttage Solens eller andre Himmellegemers
Hoide i det Medlik, da de passere Stedets Meridian. Naar man
nu altsaa ved Iagttagelse har fnndet Solens Mrddagshoide paa
det paagjaldende Sted, og ved at slaae op i en eller anden astro-
nomisk Tabel tillige har flosset sig Oplysning om dens Afstand
fra Himlens Mvator, saa kan man derved tillige med Lethed be-
regne Mvators Høide over Stedets Horizont og ved at trække
denne fra 90 Grader har man da Mvators Afstand fra Zenith
eller med andre Ord Gtedets Brede.
Ved Hjælp as den hernavnte Fremgangsmetode havde Snellius
bestemt de tre ovenomtalte hollandske Byers Brede, efterat han forsk
havde snildet, at de alle omtrent havde den.samme Længde nemlig
2 Grader ostfor Paris og altsaa næsten laae under den samme
Meridian. Forskjellen i deres Brede vilde noiagtig have angivet
deres indbyrdes Afstand maalt i Grader, hvis de alle tre noiagtig
havde havt eett og samme Længde, men da dette ikke aldeles fnld-
stamdig var Tilfældet, maatte man derfor endnu ved en umid-
delbar Maaling soge at udfinde den virkelige Afstand, som svarede
til disse tre Byers indbyrdes Bredeforskjel.
Den Fremgangsmaade, som Snellins benyttede til dette Vie-
rnes, var den saakaldte trigonometriske Methode, som vi nu
skulle soge at give vore Læsere en Forestilling om. Det Første,