Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Størrelse.
47
Andre Nationer benytte sædvanlig en Meridian, der gaaer
igjennem et andet større Observatorium, som til Exempel det i
Greenwich, til Udgangspunkt. Hollænderne regnede i ældre Tid
altid deres Længde fra Teneriffas Meridian, og vi Dauske gaae
sædvanlig enten ud fra Kjobenhavus Meridian som den forste eller
regne som Englænderne fra Greenwichs, hvad der navnlig er Skik
iblandt Sofolk. I gamle Dage benyttede Geographerue næsten
altid Aen Ferros Meridian, der ligger 20 Grader vest for
Paris, som Udgangspunkt, men dette var egentlig ganske vilkaarligt
og er derfor nu ogsaa gaaet fuldstændigt af Brug. Det vilde
iovrigt være meget at onske, om alle Nationer kunde blive enige
om at vælge een og deu samme Meridian som bestemt Udgangs-
punkt, meu gammel Slendrian og national Skinsyge vil sikkert
endnu længe træde hindrende iveien for en saadau almindelig ind-
byrdes Forstaaelse.
Fig. 7. Jordklodens Bredecirkler eller Parallelkredse,
Vi ville nu omtale, hvad man forstaaer ved Udtrykket Brede.
Dette Ord betegner Afstanden fra Wkvator angivet i Grader, der
gaae fra 0 — LEkvators Brede — indtil 90 Grader, een af de
to Poler. Vreden kaldes nordlig, naar den betegner et Sted
der ligger Nord for ZEkvator, og sydlig i det modsatte Tilfælde.
Alle de Steder, der have samme Brede, ligge i en med ZEkvator
parallel Cirkel, og Cirklens Gradetal angiver uoiagtig Afstanden
fra Wkvator i nordlig eller sydlig Brede.
O