Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Form og Størrelse. 47 Andre Nationer benytte sædvanlig en Meridian, der gaaer igjennem et andet større Observatorium, som til Exempel det i Greenwich, til Udgangspunkt. Hollænderne regnede i ældre Tid altid deres Længde fra Teneriffas Meridian, og vi Dauske gaae sædvanlig enten ud fra Kjobenhavus Meridian som den forste eller regne som Englænderne fra Greenwichs, hvad der navnlig er Skik iblandt Sofolk. I gamle Dage benyttede Geographerue næsten altid Aen Ferros Meridian, der ligger 20 Grader vest for Paris, som Udgangspunkt, men dette var egentlig ganske vilkaarligt og er derfor nu ogsaa gaaet fuldstændigt af Brug. Det vilde iovrigt være meget at onske, om alle Nationer kunde blive enige om at vælge een og deu samme Meridian som bestemt Udgangs- punkt, meu gammel Slendrian og national Skinsyge vil sikkert endnu længe træde hindrende iveien for en saadau almindelig ind- byrdes Forstaaelse. Fig. 7. Jordklodens Bredecirkler eller Parallelkredse, Vi ville nu omtale, hvad man forstaaer ved Udtrykket Brede. Dette Ord betegner Afstanden fra Wkvator angivet i Grader, der gaae fra 0 — LEkvators Brede — indtil 90 Grader, een af de to Poler. Vreden kaldes nordlig, naar den betegner et Sted der ligger Nord for ZEkvator, og sydlig i det modsatte Tilfælde. Alle de Steder, der have samme Brede, ligge i en med ZEkvator parallel Cirkel, og Cirklens Gradetal angiver uoiagtig Afstanden fra Wkvator i nordlig eller sydlig Brede. O