Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

46 Jordklodens Form og Storrelse. regnede enten mod Dst eller Vest, fjernet fra det almindelig ved- tagne Udgangspunkt. Den hernævnte Afstand kalder man da det paagjældende Steds Længde (ostlig eller vestlig). Tænker man sig fremdeles et heelt System af Cirkler gaaeude gjennem begge Poler og altsaa hver enkelt for sig skjærende Mkvator paa tvende Steder, saa ville disse Cirkler svare til det, man kalder Jordklodens Længdecirkler eller Meridianer. En af disse saakaldte Meridianer maa naturlig betragtes som deu forste, og det Punkt, hvor denne støder sammen med Mkvator, vil da være Ud- gangspunktet for Længdegraderne. Alle de Steder paa Jorden, der ligge i den forste Meridian, have en Længde af O Grader, medens ethvert Punkt, der ligger i en anden Meridian, har samme Længde som det Sted, hvor denne overskjærer ZEkvator. ttoi-a Fig. 6. Jordklodens Lcengdecirkler. I Frankrig og flere andre Lande regner man den Meridian, der gaaer igjenuem Observatoriet i Paris, som den forste. Byen Algier har paa det Nærmeste samme Længde som Paris, og det Punkt, hvor dens Meridian overskjærer Wkvator, ligger i Virkeligheden ude i Atlanterhavet i en ringe Afstand fra Guiueakysten. Fra deuue Meridian beregnes nu altsaa Længden mod Bst eller Vest indtil 180 Grader, det Sted, hvor Meridianen, diametralt modsat det forste Overstjæringspuukt, atter passerer LEkvator. Den 180de Længdegrad kan naturlig som Modestedet fra begge Sider ligesaa godt kaldes ostlig som vestlig Længde.