46
Jordklodens Form og Storrelse.
regnede enten mod Dst eller Vest, fjernet fra det almindelig ved-
tagne Udgangspunkt. Den hernævnte Afstand kalder man da det
paagjældende Steds Længde (ostlig eller vestlig).
Tænker man sig fremdeles et heelt System af Cirkler gaaeude
gjennem begge Poler og altsaa hver enkelt for sig skjærende Mkvator
paa tvende Steder, saa ville disse Cirkler svare til det, man kalder
Jordklodens Længdecirkler eller Meridianer. En af disse
saakaldte Meridianer maa naturlig betragtes som deu forste, og det
Punkt, hvor denne støder sammen med Mkvator, vil da være Ud-
gangspunktet for Længdegraderne. Alle de Steder paa Jorden, der
ligge i den forste Meridian, have en Længde af O Grader, medens
ethvert Punkt, der ligger i en anden Meridian, har samme Længde
som det Sted, hvor denne overskjærer ZEkvator.
ttoi-a
Fig. 6. Jordklodens Lcengdecirkler.
I Frankrig og flere andre Lande regner man den Meridian,
der gaaer igjenuem Observatoriet i Paris, som den forste. Byen
Algier har paa det Nærmeste samme Længde som Paris, og det Punkt,
hvor dens Meridian overskjærer Wkvator, ligger i Virkeligheden ude
i Atlanterhavet i en ringe Afstand fra Guiueakysten. Fra deuue
Meridian beregnes nu altsaa Længden mod Bst eller Vest indtil
180 Grader, det Sted, hvor Meridianen, diametralt modsat det
forste Overstjæringspuukt, atter passerer LEkvator. Den 180de
Længdegrad kan naturlig som Modestedet fra begge Sider ligesaa
godt kaldes ostlig som vestlig Længde.