Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Form og Størrelse. 45 Maade. Feruel forsynede nemlig sin Neisevogn med en Mecha- uisme, ved Hjælp af hvilken han kunde tælle, hvormange Gange Hjulene paa samme havde dreiet sig rundt, og maalte derpaa Længden af en Grad paa Laudeveien imellem Paris og Amiens, idet han ved Hjælp af den anførte Tæller noterede sig Antallet af Vognhjulenes Omdrejninger paa den tilbagelagte Strækning. Ved denne besynderlige Maalemethode fandtes da Længder: af en Grad at udgjore 57070 Toiser*) eller omtrent 14^ Miil, et Resultat, der mærkeligt nok kun er meget lidet forskjelligt fra det, som de nyere nøjagtige mathematiske Maalinger have givet. I Begyndelsen af det 17de Aarhuudrede vaagnede Interessen atter levende for det hernævnte Sporgsmaal, som nu i den mere udviklede Mathematik fandt en værdifuld Hjælp, det tidligere havde savnet til sin Besvarelse. I Aaret 1617 maalte saaledcs den hol- landske Astronom Snellius ved Hjælp af en heel Række indbyrdes sammeustodende Trekanter de Buer af Jordklodens Omkreds, der laae mellem Byerne Alkmaar, Leydeu og Bergen-op-Zoom, og sammettliguede derpaa Buernes Længde med deres forudberegucde Grademaal. For at lette Forstaaelsen af det Følgende ville vi imidlertid standse et Neblik her og forst forklare, hvad man forstemer ved Længde- og Bredegrader, det vil sige de mathematiske Be- greber, ved Hjælp af hvilke man bestemmer et eller audet givet Steds geographiske Beliggenhed. Lad os nu forst antage, at det gjaldt om med mathematisk Nøjagtighed at angive Beliggenheden af et Sted, der ligger uuder selve Wkvator. Det vil da aabeilbart være uok at oplyse dets Af- stand fra et vist bestemt Puukt mider ZEkvator, der eengaug for alle er almindelig vedtaget so.m Udgangspunkt, idet man tillige blot nærmere oplyser, om Afstanden er regnet fra Vest til Dst eller omvendt fra Dst til Vest. Ligesom enhver anden Cirkel deles ogsaa Wkvator i 360 Grader, hver Grad igjen i 60 Minuter og hvert Miuut i 60 Seknuder. Man vil nu altsaa sige: det eller det Sted er saa og saa mange Grader, Miuuter og Sekunder, ) En Toise er lidt over 6 Fod.