Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 77 Bjergenes Toppe frembyde sædvanligt et meget vejende Ud- seeilde. Seet fra Gascogne ligner saaledes Kammen af Pyrenæerne aldeles skuffende et Sangdlad med sine Takker, og Spanierne be- tegne derfor ogsaa ganske almindeligt en Bjergkjade med en takket Aas med Navnet 8ierra, der paa Dansk betyder en Saug. Al- pernes Toppe udmærke sig endnu mere ved deres uregelmæssige og lunefulde Former, saaledes som allerede de mange forskjellige Navne, der af den indfodte Befolkning selv benyttes for at skjeltte dem fra hittanden, tilstrækkeligt antyde. Der er næsten ikke en eneste lang og spids Gjenstand, uden at man har sammenlignet en eller anden af Alpernes Fjeldtoppe dermed og givet den Navn derefter. Man horer overhovedet jævnligt i ethvert Bjergland Udtryk som Naale, Tænder, Horn, Snabler, Kupler o. s. v. anvendte som Betegnelser for forskjellige Fjelde, der i deres ydre Form mere eller mindre træffende minde om en eller anden af disse til Sammenligning bennttede Gjenstande. Afbildningen Fig. 9, der forestiller to af Montl'lanckjædens stejleste Fjelde, de saakaldte Naale, ^.iKuills äu I)ru og ^.jguillk Verte, viser imidlertid, at Bjergbeboerne dog just ikke altid tage det saa meget noiagtigt med Ligheden i deres Cordillererne. Aconcagua ............. 23225 .... 22500. Passerne ................11490 .... 13000. Foden (lige ved Havet) ...... 0 . . . . — Alperne. Montblanc............... 15314 .... 14760. Passerne. .............. 7455 .... 5-6500. Foden......... ....... . 055 .... — Pyrenæerne. Maladetta............... 11087 .... 10722. Passerne .............. 7764 .... — Foden (lige ved Havet) ...... 0 . . . . — I Alperne udgjsr Bjergtoppenes Horde saaledes mere end det Dobbelte af Passernes Middelhoide, medens Forholdet for Cordillerernes og Hima- layakjædens Vedkommende derimod snarere er som 9 til 5 og i Pyre- næerne endog som 3 til 2. Pyrenæerne ere i Virkeligheden ogsaa den meest utilgjcrngelige Bjergkjæde i Europa, hvorimod Alperne, der tælle mange dybe Jndskjæringer, ere forholdsviis meget lettere at passere.