Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

12 Fyring til en anden. Vi gaa ud fra det Øjeblik, hvor et Lag af jevnt fordelt Brændsel er i fuld Glød. For saa vidt som der til- føres Risten den til en fuldstændig forbrænding nødvendige Luft- mængde fordelt paa rigtig Maade, saa t vil Temperaturen i Fyret være tilstrækkelig til at sikre en fuldstændig Forbrænding af de Kulbrinter og Kulilter, der endnu dannes. Ved fortsat Forbrænding bliver Brændselslagets Tykkelse mindre, Modstanden for Luftens Grennemtrængen synker, og den Mængde Luft, der er fornøden til en fuldstændig Forbrænding, overskrides, og den udviklede Varme maa opvarme en større Luftmængde. Temperaturen i Forbrændings- rummet gaar derfor tilbage. Der maa nu fyldes mere Brændsel paa, og Fyrdøren maa der- for lukkes op. Som Følge af den forhaandenværende Træk strøm- mer der en betydelig Mængde Luft ind i Forbrændingsrummet, af- køler dette og fører en Mængde Varme bort gennem Skorstenen. Dette Tab bliver desto større, jo større Skorstenstrækket er, jo længere Fyrdøren aabnes og jo større Fyrdøren er. Samtidig fyldes frisk Brændsel paa, der yderligere forbruger Varme til sin Opvarmning og til Uddrivning af de Gasarter og det Vand, det indeholder, saaledes at Temperaturen yderligere synker, jo mere Brændsel der fyldes paa og jo mere Gas- og Vand Kullene inde- holde. Samtidig aftager Luftmængden, der strømmer til Fyret som Følge af, at Brændselslaget bliver stort. Det er derfor let muligt, at de Kulbrinter, der udvikles, og hvis Mængde afhænger af Kul- lenes Art og Kvalitet, hverken forefinde den fornødne Varme eller Luftmængde, som deres Forbrænding fordrer, de forbrænde derfor ufuldkomment og give Anledning til Røgdannelse og denne bliver desto større, jo kraftigere Gasudviklingen gaar for sig. Selv om man ved en Forøgelse af Trækken kunde tilføre Luft i tilstrække- lig Mængde, vilde dette. dog ikke være tilstrækkeligt, da Tempera- turen i Fyret er for lav. Lignende Varmetab fremkaldes, naar Aske og Slagger tages ud af Fyret. Den paa denne Maade foranledigede Røgdannelse er højst forskellig og kan til Tider falde helt bort. Ved stærkt bagende Kul kan den blive ret betydelig, idet Kullene ved deres Sammen- bagning kan indeslutte store Gasmængder, der frigøres ved Bryd- ningen af Slaggerne, og der da som Regel ikke forefinde den for-