Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

11 Varme, at Temperaturen bliver for lav til at fremkalde den fort- satte Forbrænding. Den vil derfor udskille Sod og Røg. Hvad endelig Blandingen af Luft- og Gasarter angaar, saa af- hænger Luftoverskudet og Forbrændingens Hurtighed ogsaa af Luftens rigtige Fordeling. En inderlig Blanding forkorter Flam- merne og foraarsager en væsentlig Temperaturstigning. En daarlig Blanding fordrer ikke alene et større Luftoverskud og nedsætter der- ved Temperaturen, men Forbrændingen vil foregaa paa samme Maade, som naar der ikke er tilstrækkelig Luft til Stede. De ved en ufuldstændig Forbrænding foraarsagecle Varmetab pleje ikke at overskride 2—3 % af Kullenes Varmeevne. Heller ikke lides der noget synderligt Tab ved den Sod og Aske, der kan sætte sig paa Kedelfladerne; dette Tab vil som Regel helt falde bort, naar der sørges for en regelmæssig Rensning. Derimod lides der langt større Tab, naar uforbrændte Luftarter gaa bort gennem Skorstenen. Ligeledes vil den overskydende Luft føre en Del af den udviklede Varme bort gennem Skorstenen. Det har ogsaa Ind- flydelse paa Størrelsen af dette Tab, om den overskydende Luft indføres gennem Risten eller om den indføres gennem Utætheder i Fyrrummets Vægge, eller om den først tilsættes senere gennem Utæt- heder i Røgkanalen. Af alt dette følger, at Temperaturen i Forbrændingsrummet inaa holdas saa højt som muligt og at Lufttilførselen inaa indskrænkes til det mindst mulige. Endelig skal kun bemærkes, at Bestræbelserne ikke skulde gaa ud paa at forbrænde Røgen, men paa at forhindre, at der udvikler sig Røg- Fyring paa den almindelige Plaurist. A. Aarsager til Røgdannelse paa Planristen. For at undersøge hvor vidt Betingelserne ere til Stede for en røgfri Forbrænding ved de forskellige Kedelanlæg, ville vi først be- tragte Forbrændingens Forløb paa en almindelig plan Rist fra en