Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

30 dets Forbrænding nødvendige Temperatur og Iltmængde. Hoved- betingelserne for en rigtig Forbrænding ere altsaa: 1. En tilstrækkelig høj Temperatur i Forbrændingsrummet. 2. Tilførsel af den rigtige til Forbrændingen nødvendige Luft- mængde. 3. En god Blanding af Luften og Forbrændingsprodukterne. Temperaturen vil afhænge af, hvor meget af den ved For- brændingen udviklede Varme, der overføres paa de udviklede Gas- arter og den endnu forhaandenværende Luftmængde og hvor meget der overføres paa de Fyrrummet inclesluttende Vægge. Denne sidste Del, der vil være desto større, jo større Temperaturforskellen er mellem Brændselslaget og Væggene, jo nærmere de ligge Risten og jo mere varmeledende de ere, maa altsaa kun naa en saadan Størrelse, at der ikke opstaar nogen Fare for en fuldstændig For- brænding. Den vil derfor være højst forskellig efter Brændselets forskellige Natur. At begrænse Fyrstederne med stærkt varmeledende Flader, hvorved den ved Forbrændingen udviklede Varme hurtigt ledes hen til sit Bestemmelsessted, kan som Regel kun gaa an med Brændsel med en høj Brændværdi. Ved Brændsel med ringe Brændværdi maa Fyrrummet tvertimod omgives med Vægge af meget slette Varmeledere og deres Størrelse maa være saa stor, at Forbrændingen er tilendebragt, inden Forbrændingsprodukterne komme i Berøring med Kedelfladen. Den til Forbrændingen nødvendige Luftmængde maa ikke over- skride en vis Størrelse, da den udviklede Varme ellers maa fordele sig paa en større Luftmængde, Temperaturen i Forbrændingsrummet tager altsaa af og Forbrændingen bliver ikke saa god. Luft- mængden maa heller ikke gaa ned under et vist Minimum, den maa tvertimod indeholde noget mere Ilt end der absolut svarer til Brændselets kemiske Sammensætning. Grunden hertil er den, at Blandingen af Luft- og Gasarter aldrig er helt fuldstændig, og dernæst, at jo længere Forbrændingen skrider frem, desto mere af- tager Iltmængden i Luften; de Gasarter, der staa tilbage at for- brænde. have derfor vanskeligt ved at finde den fornødne Ilt- mængde, de forbrænde derfor langsommere; Flammerne blive derfor længere. Der løbes derved Fare for at miste saa megen af dens