Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

Forfatter: C. J. Brodersen

År: 1902

Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri

Sted: Frederiksberg

Sider: 28

Frederiksberg, i August 1902.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
9 det kun nødvendigt at sørge for, at det dannede Kulilte ikke gaar uforbrændt bort. Da dennes Antændelsestemperatur kun er ca. 300 °, en Temperatur, der næsten altid er til Stede i Dampkedel- fyr, saa bør man kun sørge for, at den til Forbrændingen nødven- dige Luftmængde kommer til Stede paa rette Sted og i rette Øje- blik. Disse Luftarter ere desuden usynlige, saa selv om noget af dem slipper ud af Skorstenen, medfører dette ingen Skade. Ikke slet saa lette ere Forholdene, hvor det drejer sig om Brændsel som Træ, Tørv og Stenkul. Disse Stoffer indeholde for- uden Kulstof ogsaa Brint, Ilt og Kvælstof, der paa forskellig Maade ere forbundne med Kulstoffet; desuden indeholde de en Del Vand, mineralske Bestanddele (Aske) og Svovl. Ved den tørre Destillation af dette Materiale, altsaa ved Gas- fabrikationen, bliver Vandet, det flygtige Kvælstof og Svovlfor- bindelserne uddrevne tillige med Kulbrinterne, medens den væsent- lige Del af Kulstoffet bliver tilbage i Form af Kokes. De udskilte Kulbrinter have forskellig Fordampningstemperatur. De mest flyg- tige blive ved Afkølingen ved at være Luftarter, medens de mindre flygtige fortættes til Tjære. Den Udskilning, der finder Sted ved den tørre Destillation, finder ogsaa Sted i et Dampkedelfyr. Medens Koksen imidlertid forbrænder uden Vanskelighed og uden synlig Røg, er det ulige vanskeligere at opnaa en fuldkommen Forbrænding af de forskellige Kulbrinter. Ved den i Kedelfyrene herskende Varme udskille nogle Kul- brinter, af hvilke i det væsentlige først kun Brinten forbrænder, Kulstoffet i meget findelt Tilstand, hvilket dog, naar det forefinder den nødvendige Temperatur i Forbrændingsrummet og den nødven- dige Luftmængde, brænder videre og foraarsager lysende Flammer. Synker imidlertid Temperaturen paa et eller andet Sted under den til Kulstoffets Forbrænding nødvendige Temperatur,, eller Luften kun blandes daarligt med disse Gasarter, saa at Kulstoffet ikke i rette Tid forefinder den til sin Forbrænding nødvendige Ilt, saa udskilles Kulstoffet i Form af Sod. Til en fuldstændig Forbrænding af Kulstoffet er det altsaa nødvendigt, at der paa alle Steder af Fyrrummet findes den til