Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding
Forfatter: C. J. Brodersen
År: 1902
Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri
Sted: Frederiksberg
Sider: 28
Frederiksberg, i August 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
det kun nødvendigt at sørge for, at det dannede Kulilte ikke gaar
uforbrændt bort. Da dennes Antændelsestemperatur kun er ca.
300 °, en Temperatur, der næsten altid er til Stede i Dampkedel-
fyr, saa bør man kun sørge for, at den til Forbrændingen nødven-
dige Luftmængde kommer til Stede paa rette Sted og i rette Øje-
blik. Disse Luftarter ere desuden usynlige, saa selv om noget af
dem slipper ud af Skorstenen, medfører dette ingen Skade.
Ikke slet saa lette ere Forholdene, hvor det drejer sig om
Brændsel som Træ, Tørv og Stenkul. Disse Stoffer indeholde for-
uden Kulstof ogsaa Brint, Ilt og Kvælstof, der paa forskellig
Maade ere forbundne med Kulstoffet; desuden indeholde de en Del
Vand, mineralske Bestanddele (Aske) og Svovl.
Ved den tørre Destillation af dette Materiale, altsaa ved Gas-
fabrikationen, bliver Vandet, det flygtige Kvælstof og Svovlfor-
bindelserne uddrevne tillige med Kulbrinterne, medens den væsent-
lige Del af Kulstoffet bliver tilbage i Form af Kokes. De udskilte
Kulbrinter have forskellig Fordampningstemperatur. De mest flyg-
tige blive ved Afkølingen ved at være Luftarter, medens de mindre
flygtige fortættes til Tjære.
Den Udskilning, der finder Sted ved den tørre Destillation,
finder ogsaa Sted i et Dampkedelfyr. Medens Koksen imidlertid
forbrænder uden Vanskelighed og uden synlig Røg, er det ulige
vanskeligere at opnaa en fuldkommen Forbrænding af de forskellige
Kulbrinter.
Ved den i Kedelfyrene herskende Varme udskille nogle Kul-
brinter, af hvilke i det væsentlige først kun Brinten forbrænder,
Kulstoffet i meget findelt Tilstand, hvilket dog, naar det forefinder
den nødvendige Temperatur i Forbrændingsrummet og den nødven-
dige Luftmængde, brænder videre og foraarsager lysende Flammer.
Synker imidlertid Temperaturen paa et eller andet Sted under den
til Kulstoffets Forbrænding nødvendige Temperatur,, eller Luften
kun blandes daarligt med disse Gasarter, saa at Kulstoffet ikke i
rette Tid forefinder den til sin Forbrænding nødvendige Ilt, saa
udskilles Kulstoffet i Form af Sod.
Til en fuldstændig Forbrænding af Kulstoffet er det altsaa
nødvendigt, at der paa alle Steder af Fyrrummet findes den til