Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

8 Anderledes stiller det sig med Fjernelsen af selve Røgen. Vel kan man rense sine Skorstene og Kanaler og man kan bruge røg- frit Brændsel, men disse sidste medføre større forøgede Udgifter, som man ikke uden videre kan paalægge Industrierne. De Industri- drivendes Interesse maa i høj Grad tages i Betragtning. Ofte falder dog Fordringen om Røgfrihed sammen med en økonomisk Drift. Men det maa stadig tages i Betragtning, at Prisen paa Damp ikke alene afhænger af Prisen paa Kullene, men ogsaa af Anlægs- og Vedligeholdelsesudgifterne. Det er derfor en Kendsgerning, at i de Lande, hvor Kullene ere dyrest, som altsaa ligge længst borte fra Kuldistrikterne, der finder man de mindst rygende Skorstene; modsat i Kuldistrikterne. Naar f. Eks. mekaniske Fyrsteder træffes hyppigst i England og Amerika, saa er Grunden hertil ikke den, at Kullene ere dyre, men at man gennem disse Apparater vil søge at spare paa Arbejds- kraft. Almindelige Regler for Forhindring af Røgudvikling kunne heller ikke gives, da de anvendte Apparater ere højst forskellige efter de forskellige Forhold, navnlig Brændselet og Kedlernes Be skaffenhed, lige som Kedlernes Drift ogsaa spiller en Rolle. Forbrændingens Forløb, Grunden til Røgudviklingen i Ildstederne. Lettest foregaar Forbrændingen ved saadanne Brændselsstoffer, som Trækul, Kokes og Anthracit, der foruden mineralske Ind- blandinger kun indeholde rent Kulstof. Brændselet, der under Lufttilførsel opvarmes til dets Antændelsestemperatur, ca. 700 ° C., forbinder sig under Varmeudvikling med Luftens Ilt til Kulsyre. Denne kan nu enten gaa bort gennem Skorstenen eller ved at pas- sere en glødende Kulmængde blive reduceret til Kulilte, der da giver Anledning til Dannelsen af korte blaalige Flammer. For at opnaa en fuldkommen Forbrænding med denne Art Brændsel er