Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

Indledning. Med Industriens stadige Fremgang og Befolkningens Tilvækst i de store Byer ere ogsaa Klagerne over den stadig voksende Røg- ulempe fra saa vel store som smaa Ildsteder tiltagne. Det er jo ikke Teknikerens Opgave at undersøge, om de Luft- arter, der strømme ud af Skorstenene og der som en Taage for- urene Luften, ere skadelige for den menneskelige Sundhed. I et- hvert Tilfælde er det indlysende, at denne Skade maa blive mindre, jo mere fuldkommen Forbrændingen foregaar paa Ildstederne. Denne Røg medfører i Forbindelse med den Aske, der ogsaa undertiden føres ud af Skorstenene, store Ubehageligheder, idet den tilsmudser Bygninger, Kunstværker, Klæder m. m., paa hvis Rengøring der aarlig ofres ikke saa ganske ringe Beløb. Det kan derfor ikke undre, at man allevegne har Blikket henvendt paa at afhjælpe disse Ulemper. Ulemperne hidrøre ikke alene fra de store Fabriksskorstene, men ogsaa fra de mindre paa Beboelsesbygninger. Grunden til Røgudviklingen ligger imidlertid ikke altid i Fyrenes daarlige Ind- retning, men lige saa meget i deres mere eller mindre gode Be- tjening og herimod kan der vanskeligt opstilles nogen Lov. En streng Gennemførelse af et Forbud mod Røgudvikling uden særligt Hensyn til alle de enkelte forekommende Tilfælde kan derfor i mange Tilfælde kun være til Skade , for de Paagældende, eller vil i Almindelighed kun medføre, at disse Paabud omgaas eller ikke lade sig gennemføre. Ulemperne kunne i ethvert Tilfælde modarbejdes noget ved Bygning af tilstrækkelig høje Skorstene, et Paabud, der kun kan virke gavnligt ind paa de enkelte Fyrsteders Udnyttelse. Aske- udskillelsen kan ogsaa let modarbejdes derved, at der i Røgkanalerne bygges dertil egnede Støvkamre, hvori Asken kan afsætte sig.