Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding
Forfatter: C. J. Brodersen
År: 1902
Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri
Sted: Frederiksberg
Sider: 28
Frederiksberg, i August 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Derimod var Kommissionen af den Overbevisning, at der allerede
nu gaves et stort Antal Konstruktioner, der kunne drives saaledes,
at Røgulemperne ved de fra Skorstenene udgaaende Forbrændings-
produkter vare ganske udelukkede, og at Autoriteterne derfor vare
fuldt berettigede til at skride ind mod Røg, der gaar ud herover.
Endvidere blev det betonet, at Autoriteternes Indvirkning maatte
foregaa med stor Forsigtighed og undertiden med Skaansel og
gennemføres af dertil udnævnte sagkyndige Ingeniører, for at der
ikke ved disse Paabud skulde foraarsages stor Skade. Heller ikke
maatte man anse det for tilraadeligt altid at forlange det mest mu-
lige, da røgsvage Fyrsteder som Regel arbejde mere økonomisk end
de helt røgfri.
Ligeledes var Kommissionen af den Formening, at selv de
bedste Indretninger ikke i Længden vilde vise sig nyttige, naar de
ikke bleve godt betjente, hvorfor der ogsaa maatte lægges Vægt
paa en god Uddannelse af Fyrbøderstanden.
Opmærksomheden maa ogsaa være rettet mod de i Byerne mere
og mere opstaaende Centralvarmeanlæg, ved hvilke det ogsaa er
muligt at frembringe en røgsvag Forbrænding.