Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding
Forfatter: C. J. Brodersen
År: 1902
Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri
Sted: Frederiksberg
Sider: 28
Frederiksberg, i August 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
som muligt, og at stille det klart for alle og enhver, at det ikke
gælder om at vente, til der bliver konstrueret nye Dampkedel-
fyringer, for at blive fri for Røgen der, hvor den virkelig for-
aarsager Skade.
Der kan derfor heller ingen Tvivl være om, at alle offentlige
Institutioner under Stat og Kommune maa indrette deres store og
smaa Ildsteder saaledes, at de ikke afgive generende Røg, og sørge
for, at de blive ordentlig betjente, saa at de kunne opstilles som
Mønster for de Private.
I Virkeligheden er et Fyr jo ikke andet end et Værktøj, med
hvilket Fyrbøderen skal arbejde; lige som en fuldt ud duelig Ar-
bejder kan præstere godt Arbejde med forholdsvis daarligt Værk-
tøj, saaledes vil han endnu bedre kunne udføre fuldkomment godt
Arbejde med godt og praktisk indrettet Værktøj. Saaledes ogsaa
med Ildsteder. En duelig Fyrbøder vil kunne fyre med et nogen-
lunde tilfredsstillende Resultat med et almindeligt Fyr, men da
man maa regne med en gennemsnitlig Duelighed for Fyrbøderne,
saa vil man desto sikkrere naa Maalet, desto bedre indrettede de
Ildsteder ere, som Fyrbøderen har at arbejde med. Som Regel
vil Kedelejeren ogsaa finde sin Fordel i at arbejde med et godt
indrettet Fyr, da der ved en fuldstændig Forbrænding indvindes
større Varme.
I Tyskland blev der i sin Tid nedsat en Kommission til at
undersøge Værdien og Brugbarheden af alle de Konstruktioner, der
havde til Formaal at fremkalde en røgsvag Forbrænding. Til denne
Kommission blev der bl. a. stillet følgende Spørgsmaal.
„Hvor vidt det under Hensyn til Teknikens nuværende Stand-
punkt maatte synes hensigtsmæssigt og gennemførligt at opstille al-
mindelige Forskrifter for en røgsvag Forbrænding uden at træde de
Industridrivende tor nær.“
Kommissionen udtalte i den Anledning, at den ikke fandt, at
det kunde lade sig gøre at foreskrive Benyttelsen af bestemte
Indfyringsforanstaltninger for at fremkalde en røgsvag Forbrænding,
dels fordi alle de forskellige Apparater, der fandtes, ikke vare
prøvede i saa stor en Udstrækning, at saadant med Sikkerhed kunde
lade sig gøre, men ogsaa fordi man ved et Tvangspaabud vilde
lægge Hindringer i Vejen for nye Konstruktioners Fremkomst.