Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding
Forfatter: C. J. Brodersen
År: 1902
Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri
Sted: Frederiksberg
Sider: 28
Frederiksberg, i August 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
danne Forskrifter føre heller ikke altid til Maalet, naar de oven-
for nævnte A arsager til Røgens Formindskelse ikke iagttages, navn-
lig naar de forskellige Ildsteder ikke betjenes af dertil egnede
Folk.
Den bekendte Professor Bach har i Anledning af denne Sag
udtalt, at skal man naa et godt Resultat, maa man holde op med
at fyre en Kedel, der er beregnet til at skulle forbrænde 75 Kg.
pr, qm. Risteflade i Timen med 150 Kg. Kul i Timen eller mere.
Ristefladens Størrelse maa svare til den forlangte Dampudvikling,
eller ogsaa maa Ristefladens Størrelse kunne varieres i Forhold til
Kullenes Beskaffenhed.
Han udtaler endvidere, at man maa holde op med at benytte
den første den bedste Arbejdsmand til Fyrbøder, men kun vælge
Folk, der forstaa Forbrændingens Natur, og som ere samvittigheds-
fulde og udholdende.
Man maa ogsaa forlange, at de Fabrikherrer og Ingeniører,
der skulle føre Tilsyn med Kedlernes Betjening, selv forstaa at
fyre og bedømme Fyrenes Beskaffenhed, og det vilde være ganske
heldigt, at vore Maskin- og Fabrikingeniører gennemgik et prak-
tisk Kursus i Kedelfyring, da de i saa Tilfælde, selv om de ikke
naaede at blive uddannede til gode Fyrbødere, dog ville lære hvilken
Paapasselighed og Udholdenhed, der udfordres for at opnaa en
Kulsyreholdighed i Røgen af 15—16 % med stærkt bagende og
slaggeholdige Kul.
At det er en meget vanskelig Opgave at faa denne Sag
gennemført, maa ligge enhver klart. Det maa i ethvert Tilfælde
undersøges, om de Røgulemper, der foreligge, ere af en saadan
Natur, at man uden videre og hensynsløst kan paatvinge de paa-
gældende Ejere de Udgifter, der ere forbundne med Indretningen
af røgsvage Ildsteder eller Benyttelsen af røgsvagt Brændsel. Vil
man have Industrien til at blomstre i en By, maa man af denne
Grund ikke lægge den for store Hindringer i Vejen. Man maa
rette sig noget efter de lokale Forhold og gaa frem med Forsigtig-
hed og Sagkundskab, men tillige med Udholdenhed for at komme
til et godt Resultat.
Alle de ovennævnte Vanskeligheder maa imidlertid ikke afholde
Autoriteterne fra at belyse Spørgsmaalet om Røgulemperne saa meget