Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

Forfatter: C. J. Brodersen

År: 1902

Forlag: J. S. Nielsens Bogtrykkeri

Sted: Frederiksberg

Sider: 28

Frederiksberg, i August 1902.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
4 danne Forskrifter føre heller ikke altid til Maalet, naar de oven- for nævnte A arsager til Røgens Formindskelse ikke iagttages, navn- lig naar de forskellige Ildsteder ikke betjenes af dertil egnede Folk. Den bekendte Professor Bach har i Anledning af denne Sag udtalt, at skal man naa et godt Resultat, maa man holde op med at fyre en Kedel, der er beregnet til at skulle forbrænde 75 Kg. pr, qm. Risteflade i Timen med 150 Kg. Kul i Timen eller mere. Ristefladens Størrelse maa svare til den forlangte Dampudvikling, eller ogsaa maa Ristefladens Størrelse kunne varieres i Forhold til Kullenes Beskaffenhed. Han udtaler endvidere, at man maa holde op med at benytte den første den bedste Arbejdsmand til Fyrbøder, men kun vælge Folk, der forstaa Forbrændingens Natur, og som ere samvittigheds- fulde og udholdende. Man maa ogsaa forlange, at de Fabrikherrer og Ingeniører, der skulle føre Tilsyn med Kedlernes Betjening, selv forstaa at fyre og bedømme Fyrenes Beskaffenhed, og det vilde være ganske heldigt, at vore Maskin- og Fabrikingeniører gennemgik et prak- tisk Kursus i Kedelfyring, da de i saa Tilfælde, selv om de ikke naaede at blive uddannede til gode Fyrbødere, dog ville lære hvilken Paapasselighed og Udholdenhed, der udfordres for at opnaa en Kulsyreholdighed i Røgen af 15—16 % med stærkt bagende og slaggeholdige Kul. At det er en meget vanskelig Opgave at faa denne Sag gennemført, maa ligge enhver klart. Det maa i ethvert Tilfælde undersøges, om de Røgulemper, der foreligge, ere af en saadan Natur, at man uden videre og hensynsløst kan paatvinge de paa- gældende Ejere de Udgifter, der ere forbundne med Indretningen af røgsvage Ildsteder eller Benyttelsen af røgsvagt Brændsel. Vil man have Industrien til at blomstre i en By, maa man af denne Grund ikke lægge den for store Hindringer i Vejen. Man maa rette sig noget efter de lokale Forhold og gaa frem med Forsigtig- hed og Sagkundskab, men tillige med Udholdenhed for at komme til et godt Resultat. Alle de ovennævnte Vanskeligheder maa imidlertid ikke afholde Autoriteterne fra at belyse Spørgsmaalet om Røgulemperne saa meget