Om Muligheden for at indrette Dampkedelfyringer saaledes, at der med dem opnaas en saavidt mulig røgfri Forbrænding

21 bindelse med den ydre Luft. Denne Mangel med alle de Ulemper, der klæbe derved (Temperatursvingninger, Varmetab, Røgudvik- ling o. s. v.) er nu søgt undgaaet ved de efterfølgende Konstruk- tioner, enten ved at lede Fyringen saaledes, at disse Ulemper und- gaas, eller ved en kontinuerlig Fyring. Endelig søger man ved disse Konstruktioner at spare paa Betjening og at gøre Fyringen mere uafhængig af Fyrbøderen. Fyringer, der søge at ordne Fyringen saaledes, at der ingen Forstyrrelser indtræde under denne. A. Forkoksning af Kullene, inden de komme paa Fyrstedet. De forreste Kul blive forkoksede i et særligt Rum, uden at det egentlige Ildsted kommer i Berøring med Yderluften, naar Kullene føres derned. De Gasarter, der udvikle sig her, maa da passere ind over de glødende Kul i det egentlige Ildsted og Kullene skubbes efterhaanden ind paa Risten, uden at den ydre Luft kommer til. Det er imidlertid vanskeligt at faa en jævn Fordeling af Kullene paa Risten. Der tilsættes ogsaa ny Luft gennem Fyrbroen. Der er ingen Tvivl om, at man ved disse Anordninger kan opnaa en temmelig røgfri Forbrænding, men de forskellige Konstruktioner medføre ret kostbare Anlæg. Ligeledes kan Metoden vanskeligt anvendes ved alle Kedelkonstruktioner. B. Deling af Fyret i 2 Dele, hvoraf kim den forreste forsynes med friske Kul. Denne Deling sker som Regel derved, at der i Fyret indskydes en Overhvælving over den egentlige Fyrbro. Brændselet lægges opad denne saaledes, at selve Brændselet udelukker Luften fra det egentlige Fyr. De Kulbrinter, der udvikle sig af de forreste varme Kul, tvinges til at passere over de glødende Kul. En mindre Røgudvikling kan ogsaa opnaas herved, naar Fyr- bøderen blot sørger for at lægge Kullene i Fyret paa rigtig Maade. Ved Fyringens Begyndelse og Slutning adskiller Fyret sig imidler- tid ikke fra et almindeligt Fyr.