Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

99 men stadig har de økonomiske Interesser, mere eller mindre bevidst, været den bevægende Drivkraft. Og dog er der, trods al ydre Lighed, den dybeste Forskel mellem den Erobring af Magten, som de for- skellige Samfundsklasser hidtil har naaet, og den, Pro- letariatet tilstræber, den samme Forskel som mellem Overklasserne og Underklassen. Ethvert Lag af Befolkningen, som hidtil er naaet frem, har ladt andre Lag tilbage nedenunder sig selv; nedenunder Byernes Kapitalister blev Smaaborgerskabet og Industriarbejderne tilbage, nedenunder Landets Gaardejere Husinændene og Daglejerne. Og det har stadig vist sig, at deres Frisind kun rakte ned til, hvor de selv stod. Grossereren og Fabrikanten fin- der det selvfølgeligt, at han selv skal have fuld Ind- flydelse paa Statens Sager, men at Arbejderen skal have den samme Ret, synes ham en urimelig For- dring. Gaardmanden finder det fuldstændig i sin Orden, at han selv skal have lige Ret med Godsejeren til at forvalte Kommunens Anliggender, men mangen Gaardmand bliver allerede betænkelig ved, at den samme Ret skal staa aaben for Husmanden, og betrag- ter det som en oprørende Tanke, naar hans egen Tjene- stekarl skal stemme lige med ham selv ved Sogne- raadsvalget. Det demokratiske Sindelag, saa kraftigt det kan være, naar man ser opad, af dæmpes, naar man letter Blikket nedad. Man skræmmes ved de Røster, der hores nedefra, man frygter de Angreb, der herfra kan rettes imod éns egen økonomiske Stilling. Og man soger sin Tilflugt opadtil, i de Magter, som man før bekæmpede.