Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

100 Del er da kun naturligt, at det er gaaet, som det stadig er gaaet, at ethvert nyt Samfundslag, der er naaet frem til politisk Indflydelse, er smeltet sammen med de Lag, der laa ovenover del selv. Som de nationallibe- rale Bykapitalister i sin Tid forenede sig med de gam- mel konservative Godsejere og blev til Hojre, saaledes staar nu Reformpartiets Gaardmænd i Færd med at løbe sammen med Hojre til en fælles, antisocialistisk Klump, vendt imod den Underklasse, der rejser sig. De gamle Skillelinier mellem Overklassepartierne udviskes; »Akkordens Aand« svæver over Vandene; med eller uden nogen formelt ny Partidannelse, med eller uden nogen Opgivelse af de gamle Partibenævnelser, fuld- byrdes den konservative Samlingspolitik mellem de »besindige«, det vil sige de besiddende Elementer til Kamp imod de Besiddelseslose. Som Junkerne kun vilde respektere Kongens Ene- vælde, saalænge han handlede efter deres Villie, saa- ledes er for ethvert moderne kapitalistisk Parti den de- mokratiske Forfatningsform berettiget, men kun .saa- længe der ikke er Fare for, at den kan »misbruges«, det vil sige bruges af Underklasserne til at fore deres Sag frem. Derfor bliver, for eller siden, som en histo- risk Nødvendighed, Forræderiet, Opgivelsen af de gamle Standpunkter, Bortfortolkningen af de gamle Ord, den travrige Udgang af ethvert »borgerligt« Partis Radika- lisme. Helt anderledes vil Sagen stille sig, naar engang Ar- bejderklassen gennem sin politiske Organisation, So- cialdemokratiet, erobrer Magten i Samfundet. Da er intet Forræderi muligt. Ikke fordi Arbejderen personlig