Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

141 her var der Marked baade for deres Arbejdskraft og deres Produkter. De talløse Munke og Præster, der oversvøm- mede Landet, passede fortræffeligt ind i dette reak- tionært-politiske System; Kirkens materielle Velgøren- hed bidrog til at vedligeholde den sløve Tilfredsheds- følelse, og dens aandelige Indflydelse over Sjælene bi- drog til at vedligeholde den krasse Uvidenhed, som val- en nødvendig Forudsætning for, at Systemet kunde hævdes. Alting var i Stilstand og Forfald. Uhyre lavt stod den Befolkning, der levede under disse Forhold; uoplyst var den i en forfærdende Grad, helt barbarisk i sin Tankegang, blottet for Initiativ og Energi, men samtidig følte den et sløvt Velvære ved de forholdsvis taalelige økonomiske Kaar, der var den beskaaret. Det var en Tilstand i Stil med den, der raadede i det øvrige Evropa for Aarhundreder siden, for den kapitalistiske Produktionsmaade havde begyndt at ove sin opløsende Indflydelse paa de middelalderlige Samfundsformer. Det var da ikke selve det syditalienske Folk, som i Kraft af en længe opsparet Misstemning rejste sig imod Despotiet og sluttede sig til Befrierne fra Norden. Det var den lille Kreds af Kapitalister, der følte de herskende politiske Tilstande som ulidelige for deres egne sociale Interesser og derfor indsugede de moderne, liberale og nationale Idéer som det naturlige Udtryk for den nye Produktionsmaade, de repræsenterede. Og — her som altid, hvor en Gruppe af Befolkningen virkelig staar i Pagt med den historiske Udvikling — lykkedes det dem at rive de store Folkemasser med sig. Det syditalienske Monarki faldt og maatte falde, fordi det var en over- levet Fortidslevning, der ikke i Længden kunde opret- holdes under Presset af de moderne, kapitalistiske