Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

142 Strømninger, som havde deres Sæde i Norden. Italiens politiske Enhed under det norditalienske Dynasti var- en historisk Nødvendighed. I snart et halvt Aarhundrede har nu Syditalien i dyre Domme maattet undgælde for den politiske Rus, under hvilken Syd og Nord smeltede sammen til ét. En stadig voksende Forarmelse har været Følgen. Var Syditalien ved Aaret 1860 et forholdsvis velstaaende Land, Norditalien et forholdsvis fattigt, saa er For - holdet nuomstunder vendt ganske om. Var Syditalien ved Aar 1860 et Land i Stilstand, Norditalien et Land i Bevægelse, saa er Fremgangen mod Nord blevet vold- somt forstærket, og Stilstanden mod Syd blevet forvand- let til en relativ og tildels ogsaa en absolut Tilbagegang. Hvad der er sket, er, at der har fundet en stadig Aareladning Sted af Syditalien, uafladelig er Sydens Udviklingsmuligheder blevet stækkede til Fordel for Norden. Sydens Rigdomme har maattet tjene til at op- hjælpe Norden. Først og fremmest er det Skatterne, som har virket til en stadig fortsat Udarmelse af Sydens Befolkning. Disse Folk, som før havde ganske forsvindende Skatter at svare, maatte nu bære den fulde Andel i den lunge Byrde, som Norditalien havde paadraget sig. Alene til Statgældens Forrentning regner man, at der før 1860 for hver Indbygger i Norditalien faldt en aarlig Udgift af 10 Kr., men i Syditalien af kun 2,50, efter 1860 blev Forholdet udlignet, Norden blev aflastet, Sy- den belastet. Og stadig voksede Byrderne ved de uhyre Udgifter til Hær og Flaade og Administration. Med en ligefrem uhyggelig Opfindsomhed er det lykkedes den italienske Stat at finde det ene nye Punkt efter det andet.