Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

151 til en Kamelsaddel. Stenhuggeren sidder med sin Ham- mer og hugger møjsommelig Flis for Flis af, til Stenen omsider tager Form af en Møllesten. Skræderen og Skomageren syr Sting for Sting med Haanden paa de hvide Klædebon og de gule Lædertøfler, uden at ane Sy- maskinens Tilværelse. Parfumemageren staar og rorer i sin lille Gryde, hvor Jasminblomsterne koger sammen til en tyktflydende Dejg. Man ser ned i en dyb Kælder, som kun faar Lys fra Døraabningen, og man skelner omsider i Mørket et Æsel, der drejer Kværnen, hvor Kor- net males til Mel. Arbejdsmaaden er stivnet paa et tid- ligt Trin af sin Udvikling, og alle de Fremskridt, som siden har fundet Sted, er gaaet sporløst hen over den. Og de Lav, de arabiske Haandværkere er organiseret i, vaager strengt over, at der ikke rokkes ved den æld- gamle, fra Fædrene nedarvede Teknik. Saadan som Haandværkerne den Dag i Dag arbejder i Sfax’s Gyder, saadan har de sagtens i alt væsenligt arbejdet i Mekka paa Mohammeds Tid og sagtens ogsaa i Bethlehem i Kristi Dage. Sælsomt og fremmedartet er det Indtryk, man faar paa en Tur gennem det gamle Sfax. Endnu mere sæl- somt og fremmedartet dog, naar man gaar udenfor Byen, ud paa Landet, hvor det er Kamelerne, med dc store Læs af Korn og Ho, de slæber paa Ryggen, der be- hersker Landevejslivet, som det er de høje, slanke Da- delpalmer i Haverne, der giver hele Landskabet dels Præg. Lidt udenfor Byen paa de saltholdige, golde Marker ligger Tærske pladserne. Inde fra Landet bliver det afmejede Korn paa Kamelryg bragt derhen og bredt i et tyndt Lag paa den flade, haarde Jord. Saa spændes der el Par Æsler for et tronimelignende Redskab for-