Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

152 synet med skarpe Jernringe, og dermed køres der frem og tilbage gennem Kornet, til Tromlen og Æselhovene i Forening har skilt Kernerne fra Straaet. Bagefter bliver Komet rystet med Forke, Kernerne kastes imod Vinden i Dynger, saa Avnerne flyver fra, og tilsidst sigtes Straastumper og Smaasten og Jordsmuler fra gennem et Sold. Hvilket Spand af Tid og Kultur skiller ikke en saadan Tærskeplads fra et Damptærskeværk! Og endnu et stort Stykke rykkes man tilbage, til et fjernt, et helt forhistorisk Trin af den menneskelige Udvikling. Lidt længere ude, hvor Saltorkenen er ifærd med at gaa over i frugtbar Havejord, træffer man en Nomadelejr. Det er tre-fire af de vandrende berbiske Familier, som har slaaet deres smaa, pjaltede Telte op og drevet deres store Hjorder af Faar og Geder paa Græs. Henimod den hedeste Tid af Aaret kommer de ud til Kysten, køber sig for et Par Faar eller Geder Ret til at græsse deres Dyr paa Marken og til at tage frisk Frugt af nogle Figentræer og Kaktusbuske. Saa lever de her to-tre Maaneder igennem, af Dyrenes Mælk og Kød og af de Frugter, de plukker; naar Efteraaret kom- mer, og Vejret bliver svalere, biyder de Lejren op og drager til Stepperne inde i Landet, hvor de i Dadler og andre Vinterfrugter finder det nodvendige vegetabile Tillæg til den animalske Næring, de henter fra deres Hjorder. Det er Barbariet, man her pludselig er stillet Ansigt til Ansigt med, et Liv, der er uberørt af Civilisa- tionen, ikke blot af den moderne Civilisation, men af al Civilisation overhovedet, et Liv, der svarer til det Ud- viklingstrin, som stod paa Tærsklen til den egentlige Historie, for et regelmæssigt Agerbrug var begyndt at