Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
lens hele Virkemaade. Thi det er den kapitalistiske
Kolonialpolitik i Renkultur, man her staar overfor.
Som det er gaaet her, saaledes gaar det overalt, hvor
den evropæisk-amerikanske Kapital spænder sine Garn
ud over halvbarbariske Lande i fremmede Verdensdele.
Hvorledes Ægypten kom ind under den
engelske Kapital.
Den Række af Begivenheder, der har ført Ægypten
ind i Kloerne paa evropæisk Kapital, danner et af de
smudsigste Kapitler i den internationale Finanskapitals
Historie. Det er en Proces, hvortil man kun finder
noget fuldtud tilsvarende i de mest uappetitlige Affærer,
som arrangeres i en obskur Privatdiskontørs Kontor.
Igennem de første to Trediedele af det 19. Aarhun-
drede, efter at Ægypten næsten helt havde frigjort sig
fra det tyrkiske Herredømme og paa alle vigtigere Om-
raader vundet fuldstændigt nationalt Selvstyre, var der
foregaaet en langsom, men meget betydningsfuld Ud-
vikling i Retning af Landets Modernisering og Tileg-
nelse af vesterlandsk Kultur. Administrationen, Rets-
plejen, Skolevæsenet var blevet omordnet og væsentlig
forbedret; nye Kanaler og Sluseværker var blevet anlagt
til Regulering af Nilens Oversvømmelser og til Frugt-
bargørelse af hidtil øde Strækninger; man var begyndt
paa at anlægge Jernbaner og Telegrafledninger; allerede
i 1856 var der blevet givet Koncession paa Sueztangens
Gennemskæring, et Arbejde, der vilde faa den aller-
største økonomiske Betydning for Ægypten.
Hele denne Udvikling, der hidtil var gaaet gradvis
for sig, blev, da Ismail Pascha i Aaret 1863 som Khediv