Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

191 tiltraadte Regeringen, fremskyndet med rivende Fart — med en saadan Fart og under saadanne Former, at det nødvendigvis maatte ende galt. Ismail var vistnok en begavet Mand, rig paa nye Idéer og ivrig efter at føre dem ud i Livet, men han var en Spillenatur og en Fan- tast, besat af Spekulationslidenskab og demoraliseret ved Paavirkninger fra Napoleon Ill’s letsindige Hof. Statens regelmæssige Indtægtskilder flød kun smaat og var langtfra i Stand til at yde tilstrækkelige Midler til Realisationen af de mangfoldige Projekter, der mylrede frem — saa meget mindre som den vanvittig overdaa- dige Hofholdning slugte kolossale Summer — og han var da nodt til at ty til fremmede, til franske og især til engelske Banker. Den ægyptiske Statsgæld havde før den Tid været forsvindende ringe; nu fulgte det ene Statslaan efter det andet, Slag i Slag, i Almindelighed et nyt Laan hvert Aar og af stigende Størrelse. Allerede i Aaret 1873 var den faste Gæld naaet op til det for et saa lille og saa fattigt L^nd som Ægypten svimlende Beløb af 1265 Mill. Kr., medens der samtidig flød for omtrent 500 Mill, ægyptiske Statsveksler omkring i Evropa. De evropæiske Bankinænd havde været overordentlig imødekommende overfor den ægyptiske Regering, hver Gang den søgte ny Laan, men de havde sørget for at tage sig godt betalt. Den Rente, de officielt betingede sig af de faste Statslaan, regnet til Pari-Kurs, var 7 pCt. — for et enkelt Laans Vedkommende endog 9 pCt.; men den faktiske Rente var langt større. Thi en meget stor Del af Beløbene forsvandt i Mæglernes, Bankierernes og de andre Mellemmænds Hænder, som Præmie, Pro- vision, Sikkerhed for Risikoen og under mangfoldige