Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
fuldeste og absoluteste Konsekvens at bringe Proleta-
riatets Klasseinteresse til Gyldighed.
Men Proletariatets Klasseinteresse er af en egen Art.
De besiddende Klasser er afhængige af Arbejdernes
Eksistens; de eksisterer selv kun i Kraft af den. De
søger at rive til sig saa meget som muligt; de presser
paa Arbejdslønnen, lægger paa Varepriserne og Hus-
lejen, hvor det lader sig gøre, trælbinder Arbejderne
politisk og økonomisk. Men de kan ikke frigøre sig for
Arbejderne, fordi det er dem, der skaber den Merværdi,
hvoraf de selv lever. Proletariatets Udryddelse vilde
betyde det store Intet, i hvilket baade Grundejer og
Kapitalist øjeblikkelig kvaltes.
Ganske modsat for Arbejderen. For ham er det selve
de besiddende Klassers Eksistens, der er Dødsfjenden,
fordi den for ham betyder Udbytning, Underkuelse,
Degradation. Han kan under de bestaaende Samfunds-
forhold tilkæmpe sig højere Løn, bedre Arbejdsvilkaar,
Lempelser i sin Stilling, men selve Udbytningen bliver
staaende. Han maa stadig afstaa en Del af de Vær-
dier, han frembringer, til de parasitiske Magter, der ud-
suger hans Arbejde, og tilmed, efterhaanden som Ar-
bejdets Ydeevne med den tekniske Udvikling skrider
frem, en stadig voksende Del; han har stadig den tru-
ende Arbejdsløsheds Uhygge over sig. Hans Kaar kan
lindres gennem de smaa Fremskridt, hans Lænker
blive mindre snærende, men Lænkerne rasler stadig
om hans Ben. Hans endelige Frigørelse kan først finde
Sted, naar de besiddende Klasser afskaffes, naar Sam-
fundet tager Produktionsmidlerne over i sin Haand og
lader hele Arbejdets Udbytte flyde tilbage til den ar-
bejdende Befolkning, hvorfra det er kommet.