Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

219 fuldeste og absoluteste Konsekvens at bringe Proleta- riatets Klasseinteresse til Gyldighed. Men Proletariatets Klasseinteresse er af en egen Art. De besiddende Klasser er afhængige af Arbejdernes Eksistens; de eksisterer selv kun i Kraft af den. De søger at rive til sig saa meget som muligt; de presser paa Arbejdslønnen, lægger paa Varepriserne og Hus- lejen, hvor det lader sig gøre, trælbinder Arbejderne politisk og økonomisk. Men de kan ikke frigøre sig for Arbejderne, fordi det er dem, der skaber den Merværdi, hvoraf de selv lever. Proletariatets Udryddelse vilde betyde det store Intet, i hvilket baade Grundejer og Kapitalist øjeblikkelig kvaltes. Ganske modsat for Arbejderen. For ham er det selve de besiddende Klassers Eksistens, der er Dødsfjenden, fordi den for ham betyder Udbytning, Underkuelse, Degradation. Han kan under de bestaaende Samfunds- forhold tilkæmpe sig højere Løn, bedre Arbejdsvilkaar, Lempelser i sin Stilling, men selve Udbytningen bliver staaende. Han maa stadig afstaa en Del af de Vær- dier, han frembringer, til de parasitiske Magter, der ud- suger hans Arbejde, og tilmed, efterhaanden som Ar- bejdets Ydeevne med den tekniske Udvikling skrider frem, en stadig voksende Del; han har stadig den tru- ende Arbejdsløsheds Uhygge over sig. Hans Kaar kan lindres gennem de smaa Fremskridt, hans Lænker blive mindre snærende, men Lænkerne rasler stadig om hans Ben. Hans endelige Frigørelse kan først finde Sted, naar de besiddende Klasser afskaffes, naar Sam- fundet tager Produktionsmidlerne over i sin Haand og lader hele Arbejdets Udbytte flyde tilbage til den ar- bejdende Befolkning, hvorfra det er kommet.