Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

220 Proletariatets Trælbindelse, det er altsaa den fælles Interesse for Grundejendom og Kapital; de besiddende Klassers Afskaffelse, nye Samfundsforhold, hvor al Klassemodsætning er udryddet, bliver derimod Proleta- riatets dybeste Klasseinteresse. Proletariatet er og maa nødvendig være revolutionært, ikke i politimæssig, men i historisk Betydning, idet dets Kamp tager Sigte paa det bestaaende Samfunds Omvæltning og Socialismens Gennemførelse. Heri munder al proletarisk Klassekamp ud. En ikke-socialistisk Arbejderbevægelse er en Selv- modsigelse, et historisk Misfoster, der kun kan opstaa under ganske særlige Omstændigheder og kun kan tri- ves til en vis lid. Livets Logik vil før eller siden vise Arbejderne, at den eneste Vej, der fører frem, er Be- kæmpelsen af selve Udbytningens System. For de Dele af Befolkningen, hvis Klasseinteresser er anti-proletarisk farvede, er Klassekampens nøgne Vir- kelighed — af let forstaaelige Grunde — en Gru, noget det gælder at dæmpe og berolige. For Socialdemokratiet er den proletariske Klassekamp, i dens ubønhørlige Bit- terhed, med dens skarpe Vaaben, en uundgaaelig Nød- vendighed, et Middel, man maa ville, naar man vil Maalet: det ny, højere Samfund. Socialdemokratiet er altsaa et Klasseparti, et Klasse- kampens Parti, og vedkender sig det. I Modsætning her- til ser man de andre Partier, fra den yderste Reaktion til den yderste »Radikalisme«, kalde sig selv Samfunds- partier og energisk fralægge sig al Klassepolitik. Deres Program er »Samfundspolitiken«, Bestræbelser, der i lige Grad tager Hensyn til de »berettigede Krav« fra alle Sider, i lige Grad skal være til Gavn for Samfundets forskellige Lag.