Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
For enhver nogtem Eftertanke er dette Nonsens. At
bringe de forskellige Klassers Interesser ind under én
fælles Politik er at forene det uforenelige. De Spørgs-
maal, der er fremme i det offentlige Liv, er alle i højere
eller mindre Grad klassebetonede, og der er ingen fæl-
les Maalestok for dem. Det gælder ét for ét af de store
sociale Reformspørgsmaal. Kapitalen er interesseret i
at trykke paa Lønnen, at opretholde Arbejdernes øko-
nomiske Ufrihed, at afværge den offentlige Indgriben i
Arbejdsforholdet, at vedligeholde den industrielle Re-
servearmé, den Skare af kronisk Arbejdsløse, ved hvis
Hjælp det er muligt at holde Arbejderne i Skak og stem-
me deres Livsbetingelser ned. 1 ethvert praktisk Spørgs-
maal om Arbejderbeskyttelseslovgivning, om Faltig-
væsen, om Alderdomsforsørgelse, om Arbejderforsik-
ring, om Jordlodder til Landarbejdere osv., vil de kapi-
talistiske Klasseinteresser spille ind og lægge sig paa
tværs af de proletariske.
Rent abstrakt, hen i det Blaa, kan humanttænkende
Mænd af de besiddende Klasser nære varm Medfølelse
med den store arbejdende Befolknings Lidelser. Rent
sporadisk kan ogsaa Medfølelsen blive saa dyb og Sam-
fundsfølelsen saa levende, at Enkeltmand hæver sig op
over sine Klasseinteresser og fuldtud stiller sig paa Pro-
letariatets Side. Men i det store Hele er det Klasseinter-
esserne, som bliver de afgørende. Mange værger sig
til det yderste imod enhver Indrømmelse, der betyder et
Skaar i éns egen Magtstilling, et Greb i éns egen Penge-
pung. Og hvor man gaar med til en Indrømmelse, gør
man det kun under Omstændighedernes Tryk, .som
tvungen Frivillig, for at undgaa større Tab i Fremtiden.
Hvad der gælder de sociale Reformer i snævrere For-