Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

Forfatter: Gustav Bang

År: 1915

Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.

Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"

Sted: København

Sider: 303

UDK: 331(09) Ban

Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
221 For enhver nogtem Eftertanke er dette Nonsens. At bringe de forskellige Klassers Interesser ind under én fælles Politik er at forene det uforenelige. De Spørgs- maal, der er fremme i det offentlige Liv, er alle i højere eller mindre Grad klassebetonede, og der er ingen fæl- les Maalestok for dem. Det gælder ét for ét af de store sociale Reformspørgsmaal. Kapitalen er interesseret i at trykke paa Lønnen, at opretholde Arbejdernes øko- nomiske Ufrihed, at afværge den offentlige Indgriben i Arbejdsforholdet, at vedligeholde den industrielle Re- servearmé, den Skare af kronisk Arbejdsløse, ved hvis Hjælp det er muligt at holde Arbejderne i Skak og stem- me deres Livsbetingelser ned. 1 ethvert praktisk Spørgs- maal om Arbejderbeskyttelseslovgivning, om Faltig- væsen, om Alderdomsforsørgelse, om Arbejderforsik- ring, om Jordlodder til Landarbejdere osv., vil de kapi- talistiske Klasseinteresser spille ind og lægge sig paa tværs af de proletariske. Rent abstrakt, hen i det Blaa, kan humanttænkende Mænd af de besiddende Klasser nære varm Medfølelse med den store arbejdende Befolknings Lidelser. Rent sporadisk kan ogsaa Medfølelsen blive saa dyb og Sam- fundsfølelsen saa levende, at Enkeltmand hæver sig op over sine Klasseinteresser og fuldtud stiller sig paa Pro- letariatets Side. Men i det store Hele er det Klasseinter- esserne, som bliver de afgørende. Mange værger sig til det yderste imod enhver Indrømmelse, der betyder et Skaar i éns egen Magtstilling, et Greb i éns egen Penge- pung. Og hvor man gaar med til en Indrømmelse, gør man det kun under Omstændighedernes Tryk, .som tvungen Frivillig, for at undgaa større Tab i Fremtiden. Hvad der gælder de sociale Reformer i snævrere For-