Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

222 stand, gælder ogsaa de andre Spørgsmaal, som kom- mer frem i det offentlige Liv. Bag hvert af dem staar stridige Klasseinteresser stejlt mod hinanden og viger kun nødtvungent og kun Tomme for Tomme. Man tænke paa Sporgsmaalet om den almindelige og lige Valgret i Stat og Kommune — paa Sporgsmaalet om Militærvæse- nets Opretholdelse — paa Spørgsmaalet om en virkelig Skattereform. Saaledes ud over alle Omraader af det offentlige Liv. Paa spredte Punkter kan fra Tid til anden forskellige Klassers Interesser falde sammen, og de kan i Fælles- skab vende sig til en Opgaves Løsning. De besiddelses- løse Arbejdere og de besiddende Bønder kan gaa sam- men om at bryde et selvtægtigt Junkerregimente; Prole- tariat og Bourgeoisi kan i Forening bekæmpe en agrarisk Bi andskatning af Samfundet ved Told paa Landbrugs- produkter; ja, Arbejderklassen kan endog, hvor det gæl- der en Udvidelse af Fabrikslovgivningen, til visse Tider mødes med de mere fremskredne Industrikapitalister, som er interesserede i at bremse Smudskonkurrencen fra de laveststaaende, mest barbarisk drevne Fabriker. Saaledes paa enkelte spredte Punkter. Men en varig og organisk forbindelse mellem de forskellige Klassers In- teresser i en »Samfundspolitik«, det er en uløselig Op- gave. Enhver, der søger at forstaa det moderne politiske Liv, at forklare sig Aarsagerne til, hvad der sker, vil se, i hvilken Grad de besiddende Klassers Politik paa hvert eneste Punkt er bestemt ved deres økonomiske Interesser. Det mest karakteristiske og klarest gennemskuelige Udtryk for de besiddende Klassers Interessepolitik finder man i det engelske Samfund i første Trediedel af det 19.