Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

386 hver reaktionær Klasse føler overfor alt, hvad der peger fremad. Og Side om Side med den blodrige, massive Ny- delsestørst en sygelig, blegsottig Mystik. Man er op- revet, nervøs, man har Uhyggestemningen over sig, man føler dumpt og uklart det Jordskælv, der fore- staar; og man trænger til at komme bort fra alle sine Bekymringer; man trænger snart til narkotiske Midler, der kan bedøve de ophidsede Nerver, og snart til Sti- mulanser, der kan pirre dem op til nye, raffinerede Ny- delser, paa samme Maade, som det degenererede In- divid vekselvis griber til Morfin og til Alkohol. Derfor de usunde religiøse Strømninger, der breder sig inden- for Bourgeoisiet, lige fra den livsfjendske Pietisme gennem Spiritismen og mangfoldige andre Afskygninger til den Satansdyrkelse, som har sine Tilhængere i Pa- ris’s Saloner. Derfor de perverse Retninger i Kunst og Literatur, som nutildags er paa Moden, men som for Fremtiden kun vil have pathologisk Interesse, som Ud- slag af Bourgeoisiets aandelige Forraadnelsesproces. Bourgeoisiet er impotent i aandelig, i kulturel Hen- seende. Intet Under, at alt, hvad der er af livsmodigt og livskraftigt indenfor Videnskab og Kunst, med sti- gende Væmmelse vender sig bort fra det, Drachman i et af sine sidste Digte kaldte »Evropas regerende Bourge- oisi — den hæslige, gamle Kokotte.« Men i samme Grad som Bourgeoisiet vanslægter, rejser Proletariatet sig som den Magt, der ikke alene bærer F'remtidens, men i Virkeligheden ogsaa Nu- tidens Kultur paa sine Skuldre.