Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler

287 Netop som den revolutionære Klasse, Arbejderne er, ser den med instinktmæssig, medfødt Symphati paa alle de aandelige Kræfter, der stræber fremad, præker Op- rør imod de Tanker og Anskuelser, mod den Smag og den Moral, som raader indenfor de herskende Klasser — selv om disse nye Aandsretninger i sig selv kan staa Socialismens Theori nok saa fjernt. Med enhver saa- dan ny, frisk Strømning vil Arbejderklassen føle sig i Slægt, og mod ethvert, aabent eller maskeret, Atten- tat paa den absolute Frihed for alle aandelige Rørel- ser vil den med hele sin Kraft sætte sig til Modværge. Naar Arbejderne først begynder at vaagne til Be- vidsthed om deres egen Stilling i Samfundet og at samle sig til Bekæmpelse af den Trældom og Udbyt- ning, de er undergivne, bliver Erobringen af de vig- tigste materielle Goder, af højere Arbejdsløn og kor- tere Arbejdstid, naturligvis deres første, mest nærlig- gende Opgave. Men de materielle Fremskridt omsætter sig til kulturelle Fremskridt. Den forøgede Indkomst sætter dem i Stand til at holde et Blad, købe en Bog eller et Billede, skaffe sig Billet til en Foredragsrække, en Theaterforestilling og deslige; og den forøgede Fritid giver dem Stunder til at tilegne sig det Fond af Kund- skab og Kunstnydelse, der igennem alt dette bliver til- gængeligt for dem. Med Ulvehunger styrter Arbejder- klassen sig over alle de Kulturgoder, Kapitalismen tid- ligere spærrede den ude fra, men som den nu selv har tiltvunget sig Adgang til. Men hvad den hører og ser, lærer og erkender, bliver ikke en død Skat for den; den opsuger det i sig, forvandler det til Kød og Blod