Arbejderklassens Liv og dens Kamp
Udvalgte Artikler
Forfatter: Gustav Bang
År: 1915
Serie: Arbejderklassens Liv og dens Kamp: Andet Bind.
Forlag: Socialdemokratiets Forlag "Fremad"
Sted: København
Sider: 303
UDK: 331(09) Ban
Udgivelsen Bersørget af Nina Bang og E. Wiinblad.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Livsførelsen, Arbejdets ensformige og glædeløse Natur
og mange andre af de Forhold, der giver den Næring,
er stadig tilstede, selv blandt de bedrestillede Arbejdere,
og i store Dele af Arbejderklassen hersker der vedbli-
vende, trods al Fremgang, et absolut Overarbejde og
en absolut Underernæring, og Arven fra ældre Tid
lader sig kun lidt efter lidt udrydde gennem de høj-
nede Livsvilkaar.
Og det er ingenlunde blot indenfor Arbejderklas-
sen, at den moderne Samfundsudvikling med en Na-
turmagts Nødvendighed skaber Fristelser for Misbrug
af de stimulerende Midler, men ogsaa og i fuldt saa
høj en Grad indenfor de øvrige Klasser.
Indenfor Smaahaandværkernes og de smaa Hand-
lendes Kreds, hvor Tilværelseskampen bliver bestan-
dig haardere og mere trøstesløs under de store kapital-
stærke Bedrifters overmægtige Konkurrence. Og især
indenfor Bourgeoisiet. Thi ogsaa her kæmpes der en
bitter og oprivende Kamp, som slider paa Kræfterne
og hidser Nerverne; Børsspekulanten og Grossereren,
Fabrikanten og Byggespekulanten, hvis Ve og Vel kan
skifte med faa Dages Varsel, naar pludselige Konjunk-
tursvingninger indtræder, og hvis Sind stadig er op-
taget af at udtænke nye Forholdsregler til at værge sig
imod Tab og drage den størst mulige Gevinst til sig,
alle befinder de sig i en Tilstand af uafladelig nervøs
Uro, som skaber Trang til kunstige Bedøvelsesmidler.
Og ved Siden af det virksomme Bourgeoisi, som drages
til Alkoholmisbruget i Kraft af sin Beskæftigelse, fin-
der man det uvirksomme, som drages i samme Retning
i Kraft af sin Lediggang: det Kuld af Rigmænd, som
har arvet deres Formuer fra Fædrene, og som ingen